Varulve

Varulve er en af de overnaturlige skabninger der kom med udvidelsespakken “Overnaturligt”. De kan ikke lige så mange ting som hekse og feer, men de har nogle gode egenskaber der gør dem gode til at samle.

Varulve lever ca. 50 % længere end almindelige simmere. De kan øge deres atletiske færdigheder hurtigere end andre simmere og der skal mere til før de bliver udmattede af deres træning. De vinder typisk i slagsmål.

De kan finde samlegenstande hurtigere og lettere end almindelige simmere. Og man kan høre deres hylen på lang afstand, især under fuldmåne.

Sådan bliver du Varulv

Der er flere måder, hvorpå du kan blive en varulv. Du kan selv lave en simmer fra starten og vælge hvilken overnaturlig type vedkommende skal være. Hvis du vælger dette, kan du trykke på transformer knappen i bunden, således at du selv kan bestemme hvordan din simmer skal se ud når den transformeres til en varulv.

Der findes en eliksir kaldet “Bottled curse of the Lycan”, hvilket kan omdanne en normal simmer til en varulv. En simmer der har nået niveau 8 i alkymifærdigheden, kan blande denne eliksir ved alkemibordet vha. “wolfsbane blomster”, månesten og sølv. Man kan dog også være heldig at finde denne eliksir i alkymibutikken.

Derudover kan du også blive en varulv, ved at blive ven med en varulv og spørge om vedkommendevil bide dig.

Varulveegenskaben kan spredes til andre simmere rundt omkring i byen, ved at parre sig med en normal eller overnaturlig simmer. Dette vil betyde at der er 50 % chance for at barnet bliver varulv.

Hvis du bliver træt af at din simmer er varulv, kan du skaffe “Potent cure” eliksiren, hvilket vil gøre simmeren normal igen. En anden måde er spørge en simmer, som vedkommende har et romantisk forhold med, om at “Forsake their powers”. Et vindue vil guide dig igennem hvad der vil ske og hvad de skal gøre. Når dette er accepteret skal man følge instruktionerne for at fjerne varulveegenskaberne.

Varulveopførsel

Varulve reagerer på månecyklusen – endnu en feature der kom med overnaturligt. Under fuldmåne vil simmere der har denne egenskab transformeres til varulve.

Simmere kan transformeres fra menneske til varulv på et hvilket som helst tidspunkt, men under fuldmåne er de tvunget til at transformere sig til varulve. Så længe det er fuldmåne kan de ikke transformere sig tilbage til simmerstadiet igen. Når de er i varulvestadiet og de bliver sultne, vil de få en humørstump der hedder “Sulten som en ulv” og de kan nu spise fisk eller andre fødevare rå. Gravide varulve kan ikke transformere sig.

Når de er i varulvestadiet vil deres sultmåler forblive som den var umiddelbart før transformationen.

Varulve kan skræmme simmere eller opbygge negative forhold til dem, ved at snuse til dem, hyle af dem (gælder også kæledyr). Simmere kan så til gengæld finde på at slå til varulvens hoved, med en avis. Når en varulv bliver sur, vil de transformere sig fra menneske til varulv og så er de bedre stillet ift. at vinde en slåskamp. De kan ødelægge møbler og synes det er sjovt. Gør de det nok vil møblet ende med at blive ødelagt (som vi kender med dyr der kradser i dem) og man får muligheden for at erstatte det.

Varulve kan dog også opbygge positive forhold til simmere. For eksempel kan varulve øge forholdet til hekse, ved at hjælpe dem med at finde samlegenstande. Heksen kan instruere dem i at finde de nødvendige ingredienser til eliksirerne. Måske man skulle overveje at lave en familie med en far der er varulv og en mor der er heks?! Det ville da være smart ;-)

Alle simmere (både alm. og overnaturlige) kan lege kasteleg og gnubbe mave på varulvene. Denne interaktion kan øge deres forhold og samtidig giver det dem lidt sjov og socialt.

Varulve kan ikke jagte kæledyr, men de kan dog godt hyle af dem.

I deres naturlige form, som simmer, kan varulve hyle af månen om natten, ligesom de kan jage alene på ethvert givent tidspunkt. Når de spiser mad vil en varulv spise ligesom en løve. Han vil skynde sig at spise maden og kan endda spise maden rå.

Som tumling kan barnet godt udvise dyrelignende opførsel, som f.eks. at hyle og kradse. De kan først omdannes til varulv når de bliver børn. Her kan de så øve sig i at jage. Når de bliver teenagere kan de opføre sig som en voksen varulv.

 

Jagt og flokke

En varulv kan lede rundt omkring i din verden efter ædelsten, insekter og metaller. Ved at bruge den nye slibemaskine til ædelstene, kan varulve således tjene ret mange penge. De kan også jage i flok med andre varulve, hvilket øger hastigheden, hvormed de færdiggører jagten. Flokke dannes næsten ligesom grupper og de skal altså være venner for at acceptere. Varulvene behøver ikke at være i samme husholdning, for at danne en flok. En varulv kan også blive rekrutteret af andre varulve, til at blive en del af deres flok.

Sådan bliver du en dygtigere varulv

Ved at jage efter ting og bruge varulve-specifikke sociale interaktioner, så stiger du gradvist i din varulve kunnen. De vil finde flere og bedre ting ved at bruge “Samle” og de vil hyle sjældnere. Du bliver en dygtigere varulv via den skjulte færdighed Lycanthropy, som er beskrevet nedenfor.

Lycanthropy

Lykantropi er en skjult færdighed, som kun varulve kan have. Efterhånden som de når nye niveauer kan de låse op for nye interaktioner og fordele for sig selv. Der er 10 niveauer, som med alle andre færdigheder. På niveau 1-2 kan varulvene med god succes jagte samlegenstande rundt omkring i byen. Når de kommer op på niveau 3-5 kan de nærme sig uvidende simmere og give dem et “Forbandet bid”. Dette kan få dem til at transformere til en varulv. Hvis en varulv samtidig har købt livstidsbelønningen “Alfa ulv”, så kan simmeren ikke slippe udenom dette bid.

På niveau 6-7 kan de jage efter specifikke samlegenstande, f.eks. metal, ædelstene, insekter osv. Dette er f.eks. ret nyttigt når der skal laves eliksirer. Når de når niveau 8 og 9 kan de selv kontrollere hvornår de vil transformere og ved niveau 10 er de den bedste form for varulv de kan være.

Alfa-ulv

En egenskab der kan købes for 20.000 livstidspoint og som vil sikre at din simmer ikke længere fejler når den vil transformere andre ved et bid. Ligeledes er det muligt at lave et skræmmende hyl, som kan bruges i løbet af dagen i modsætning til det almindelige hyl af månen. Det skræmmende hyl kan få simmere til at besvime og give dem en -20 humørstump i en time.

 

Varulves egenskaber

  • Som varulv styrer månens cyklus din simmer. Uanset hvor din simmer er henne vil denne transformere sig om til en varulv når det er fuldmåne. Du kan dog godt tvinge din simmer til at transformere sig den ene eller anden vej.
  • Varulvenes hyl vil kunne høres langt fra, og særligt når det er fuldmåne.
  • Varulvene dræber ikke dine andre simmere, men frygter dem og kan finde på at ødelægge deres ting.
  • En varulv lever længere tid end en almindelig simmer.
  • Hvis din varulv er atletisk kan den spise råt kød, og vil blive udmattet langsommere end andre.
  • Egenskaben som varulv går i arv med 50% chance for at en varulvs barn også får evnerne. Det kan ske ved almindelig wohoo eller ved at din varulv bider en anden simmer – på samme vilkår som vampyrerne, simmerne skal acceptere et bid.
  • Varulve børn kan fremvise mere animalsk adfærd med blandt andet hyl, at kradse på ting og øve sig på at jage.
  • Varulvene er ikke nødvendigvis behårede.
  • En varulv kan beskytte dine simmer som ikke har overnaturlige evner, og de vil føle sig trygge når de er sammen med varulven.