Som trofast Simsfan er det næsten uundgåeligt, at man før eller siden oplever at køre lidt død i spillet. Kender du det når din familie bare ikke er så interessant, eller at du bare savner lidt flere udfordringer i dit spil? Hvis du kan nikke ja til det, så læs med herunder.
Spiller du for sikkert?
Den første hovedregel til at få flere udfordringer i dit spil er, DROP snydekoderne! En anden ting du kan overveje er, om du i virkeligheden gør det kedeligt for dig selv. Består din familie altid af et par med 2 børn der bor i et lille fint parcelhus og har rigeligt med penge? eller har dine simmere altid kun de egenskaber som du synes virker mest tiltalende? Har de altid de samme karrierer og interesser? Hvis du kan nikke ja til det, så er det vidst på tide at du prøver at tænke lidt ud af boksen, og spiller The Sims til dets fulde begrænsninger!
De bedste historier skabes af lykke OG ulykke
De bedste og mest fængende historier (bøger, film, tv m.m.) er dem hvor der sker noget uventet og hvor man ikke altid kan forudsige hvad morgendagen bringer. Ja det er hyggeligt at have et par med 2 børn, men tænk over, at de bedste historier ofte er forbundet med ulykkelig kærlighed samt sygdom og død, og det samme gør sig i virkeligheden gældende for spillet. Er det sørgeligt at splitte parret ad som har været sammen siden de var teenagere? Absolut, men så har du bare dét desto mere at kæmpe for.
Trænger du til flere udfordringer kan du også altid prøve Legacy reglerne, det klassiske og udfordrende regelsæt der fortæller hvordan du kan spille dit spil. Gider du ikke tælle point så lad være med det og bare spil spillet ud fra de regler der er opstillet.
Vi har herunder samlet en række ideer til hvordan du kan skabe/afprøve flere udfordringer i dit spil, som ikke er legacy reglerne. Måske kan du bare nøjes med at lade dig inspirere og overveje hvordan du kan gør dit spil endnu sjovere, eller måske får det dig bare til at tænke over, om du spiller vanespil og dermed trænger til at pifte hverdagen i nabolaget lidt op.
Udfordringer til dit spil (UDEN brug af snyd)
- Lav en familie bestående af en enlig kvinde med 4 tumlinger, 2 børn og 1 teenager og prøv at få hverdagen til at fungere.
- Split ægteparret i din yndlingsfamilie ad og gør dem til fjender, lad hver af dem få en kæreste og et barn, og prøv herefter at bringe dem sammen igen.
- Giv din simmer de traits/egenskaber du synes virker MINDST tiltalende ; ond, kleptoman, børnehader osv.
- Få en spøgelsesbaby
- Gennemfør ALLE udfordringerne i udlandet
- Hav et par der får (minimum) 10 børn på naturlig vis (graviditet) som hver især får minimum 2 børn.
- Lev livet som vampyrfamilie
- Flyt en familie bestående af 8 simmere ind på den absolut mindste byggegrund, og byg et hus der har plads til dem alle.
- Lav en mandlig simmer der bliver kærester med minimum 10 forskellige kvindelige simmere og som han alle sammen får børn med, UDEN at bo sammen med dem.
- Vælg en enlig ung voksen (mand eller kvinde) som skal gifte sig til rigdom gennem gamle simmere (pensionister). Du må ikke afbryde ægteskabet undervejs, men vente på at de dør af alderdom. Du må godt få børn undervejs.
Det var blot et fåtal af de ideer og udfordringer man kunne afprøve. Tænk på, at du i Sims kan gøre alt det som man ikke ville gøre i virkeligheden. Er der noget du ikke synes dine simmere skal gøre? Så gør det! Udfordr dig selv og dit spil.
Har du ideer til udfordringer man kunne prøve? Så skriv en kommentar herunder.