I sidste afsnit måtte vi desværre sige farvel til den kære Kent. Han har efterladt Thi knust! Knust ved tanken om at skulle tilbringe bare et minut mere alene med de to skrigunger. Thi havde overvejet at bortadoptere My og Milo, men medierne vidste allerede at hun havde fået dem og det ville være ret sært, hvis de lige pludselig var væk. Så den mulighed duede ikke.
Thi ville virkelig bare gerne ud af huset og det var den eneste grund til at hun valgte at holde en begravelse for Kent. Hun havde hyret børnepasseren Yzma, der ville passe dæmonerne mens Thi var væk et par timer for at være til Kent begravelse.
Begravelsen skulle holdes i Vor frelser Kirke. Da Kent havde levet var han en meget religiøs mand, han var gået i kirke hver eneste søndag i Vor frelser Kirke, så det var selvfølgelig klart at begravelsen skulle holdes der. Det var klart for alle andre end Thi, der bare havde valgt kirken fordi den lå tæt på. Venner og bekendte var samlet for at sige farvel en sidste gang. Det var torsdag og det var frihedsdag, Thi følte sig så sandelig også fri!

De få venner der var inviteret lod rent faktisk til at være oprigtig kede af det, selv Thi fældede en lille tåre. Kent havde trods alt været hendes mand gennem næsten et år, han havde elsket hende og forkælet hende og hun måtte være ham taknemlig for det liv han havde givet hende. Kent havde ingen formue tilbage så Thi og tvillingerne havde arvet den sidste del af hans formue.
Efter begravelsen måtte Thi tørre sine øjne og trykke alles hænder: Nu stod den på gravøl. Under begravelsen gik det op for Thi, at hun efter tvillingernes fødsel var blevet en skygge af sig selv. Før havde hun været ung og livlig, hun havde været smuk både udenpå og indeni. Nu var hun træt, hadefuld og havde helt glemt at ræs fandtes, dog var hun stadig smuk udenpå. Hun havde faktisk tabt sig med hjælp fra sin personlige træner og nu var der ingen der kunne gætte at hun havde været gravid.
De ikke bare klingede, de tiltrak hinanden. Er det nu helt sundt, at Thi på sin mands begravelses dag starter en ny romance? Mener Thi det seriøst eller er hun bare ret fuld?
JEG TVINGER DIG TIL AT FØLGE MED NÆSTE GANG! FOR DEN MAGT HAR JEG NEMLIG OVER DIG.