Thi for Fuld Gas | Kapitel 12

Efteråret er så småt ved at være forbi og julen nærmer sig hjemme ved familien David. Thi og Yzma planlægger deres næste kæreste tatovering,  My nyder alle de små glæder ved at være forelsket og hun og Ry planlægger at flytte sammen. Milo arbejder på at få et stipendium til universitetet. Hjemme ved Mickey og Roxy er tingene gået temlig meget i stå, med to små børn kan det være svært at finde tid til hinanden og oveni alt det, har Mickey også lige fået et nyt job som sportsagent, hvor han er nødt til at bevise sit værd for sine nye arbejdsgivere.

thi_12_1

Da Thi var yngre kunne hun lide at være vild og fri, men efterhånden som hun bliver ældre begynder hun så småt at holde af fred og ro og trygge rammer. Hun har indset at hun må træde tilbage, så en ny generation kan blomstre. Dog er Thi jo “kun” 56 og der er stadig et par racerløb tilbage i hende.

Hjemme ved Mickey og Roxy er der blevet gjort klar til Toppers fødselsdag. Da Roxy ikke er den store kok, har de bestilt kage og fødselsdagsbollerne er bedstemor Yzma kommet med. Nu er det jo snart tid til, at Topper starter i børnehaveklasse og Mickey er helt forbavset over hvor stærkt det er gået. Det er da ikke særlig lang tid siden Roxy var en ung teenagepige der fortalte Mickey om hendes graviditet… Er det?

thi_12_2

Når Mickey tænker tilbage til dengang fortryder han, at han ikke var der for Roxy. Hun var jo så ung og forvirret og han låste sig bare inde på sit værelse og lod som ingenting. Selvom Mickey ikke er meget for det må han indrømme, at Roxy ven Harry var en bedre støtte end Mickey selv var. Selvom Harry var der for Roxy er Mickey stadig glad for, at han aldrig skal se ham igen. Men i virkeligheden ser verden liiiiiiidt anderledes ud…

thi_12_3

Desværre er Roxy faldet tilbage i hendes gamle vane med at være halvkærester med Harry. De mødes i det skjulte og dater. Efter at Mickey har fået jobbet som sportagent, er hans og Roxys hverdag kommet til at bestå af rutiner og Roxy savner spænding så hun får hurtigt kontakt med Harry og de har kemi så stærk som adrig før. Pas nu på Roxy, du leger med ilden og du ender med at brænde fingrene. Igen.

thi_12_4

En aften sidst i november bliver Mickey ringet op af sin chef. Hans chef fortæller at en ny stor spiller overvejer at skrive kontrakt med deres firma. Mickey skal tage ned og mødes med klienten lige nu nede i en nærliggende park. Mickey er alene hjemme med børnene, Roxy er… Hmm, hvor er Roxy egentlig henne? Ligemeget! Mickey må skynde sig og han ringer til Milo, der gerne vil passe børnene mens han er væk. Mickey er tidlig på den, men skynder sig alligevel ned i parken. Fordi det er meget sent lister Mickey sig ind i parken, for ikke at vække nogle af de mennesker der bor lige ved siden af. Til sin store rædsel får han øje på Roxy, der er igang med at kysse på Harry! Åh-åh!

thi_12_5

Mickey ringer til klienten og udskyder mødet. Han tager hjem uden at konfrontere Roxy, men venter på hende hele natten. Men hun kommer aldrig. Et par dage senere får Mickey et brev sendt fra Las Vegas. Det er fra Roxy. Hun fortæller, at hun og Harry er stukket af sammen og hun afbryder deres forlovelse. Hun opgiver forældreretten til børnene og efterlader ham huset. Mickey bliver fortvivlet. Hvad gør man som alene far med to små børn, hvoraf det ene snart skal starte i skole? Mickey ved det i hvert fald ikke.

thi_12_6

Et par dage senere ringer Mickeys chef for at give, som man ville sige på engelsk, et ‘wakeup call’. Han siger at Mickey skal til at få røven på komedie, eller også er han fyret. Nu kan han ikke udskyde mødet med sportstjernen længere og han får lavet en aftale med hende. Hun hedder Jo Wennbeck og hun er en ret sej basketball spiller. Da Mickey mødes med hende, bliver han ret så tryllebundet af hende, hun er gudesmuk og lige hans type. Han bruger sin charme og det ender med, at Jo både skriver under på kontrakten og giver Mickey sit nummer. Han bruger ikke lang tid på at vente med at ringe og de aftaler at mødes på en date.

thi_12_7

thi_12_8

thi_12_9

En date bliver hurtigt til flere og kram bliver hurtigt til kys. Deres forhold er blevet meget mere end venskabeligt. Hvis Roxy bliver nævnt, siger Mickey, “Roxy hvem?”. Han siger det nu nok mest for at være sjov, for alle ved jo at hjertesorg ikke heler så hurtigt, Jo Wennbeck eller ej. Mickey er nu alligevel glad nok i sit nye forhold. Desværre varer det ikke ved.

Efter nogle uger får Jo et jobtilbud, hun umuligt kan sige nej til og jobbet er desværre helt ovre i Bridgeport! Jo må afbryde kontrakten med Mickeys firma og afbryde sit forhold til ham. Da hun skal fortælle Mickey om det, tager hun ham med ud til havet og forklarer, hvorfor det altså ikke lige blev de to. Jo tror nemlig slet ikke på langdistance forhold. Mickey bliver meget skuffet og går hjem.

thi_12_10

Nu hvor Mickey var single, gik det for alvor op for ham, at Roxy havde forladt ham. Det gjorde rigtig ondt på ham og han savnede hende. Savnede simpelthen alt ved hende! Det var rigtig svært for ham at holde styr på alting. Da Roxy stadig boede med ham havde hun jo klaret alt det huslige! Mickey havde nogle dårlige vaner, med ikke at rydde op, så huset bliver hurtigt et stort rod. Lille Topper bliver sendt i skole i snavset tøj og Rocky får sjældent skiftet ble! Det er noget værre noget. Mickey skal også passe på, at han ikke tørrer ind! Han skulle jo nødig miste sine elskede havmands krafter! En anden ting på hans huskeliste er, at han skal finde ud af om børnene også er havfruer og havmænd! Puha, Mickey får vist travlt!

thi_12_11

En aften hvor Mickey kom hjem efter, at have været på arbejde i 16 timer, fik han noget af en overraskelse. Roxy stod uden for huset og ventede på ham. Hun lignede den Roxy Mickey kendte og elskede. Elskede… Mickey elskede hende virkelig. Og når man elsker nogen kan man tilgive alt.

thi_12_12

Mickey løb op og gav hende et kys hun sent ville glemme. Nogen ville måske mene, at han tilgav hende for let, men Mickey havde et godt hjerte og han havde virkelig brug for nogen der kunne gøre rent i huset. Og så elskede han hende.

thi_12_13

Nu kunne Mickeys liv igen hænge sammen. Og han havde da sandelig også lært noget af oplevelsen. Derfor sørgede han for at der kom lidt mere drama og spænding ind i deres forhold. Roxy virkede godt tilfreds med det og hun var glad for at være hjemme igen.

Thi_1_6

BEHØVER JEG OVERHOVEDET OG SIGE HVAD DU SKAL TIL NÆSTE GANG? NÅ, PYT: FØLG MED!