Kære dagbog
Da skolen var færdig i dag, stod 2411 ude i gården og ventede mig. Hun sagde at, hun havde fundet noget der ville interessere mig. Jeg tøvede, men fulgte alligevel med hende. Det kunne ikke være værre end at komme hjem til Gabriella og Justin.
Vi gik en lang tur, til et sted i byen jeg aldrig havde været før. Pludselig, inde mellem træerne, så jeg et blåhvidt, skarpt skær. Det var som taget ud af en drøm, som om jeg havde set det før.
2411 fortalte at det var Mors tidsmaskine. Jeg blev helt ekstatisk! Ovenud lykkelig! Skulle jeg hjem nu? Til min egen tid? Jeg håber virkelig inderst inde, at 2411 kan betjente den!
Til mit held, så havde 2411 undersøgt maskinen inden hun bragte mig herop. Det eneste jeg skulle, var at vinke farvel til fortiden.
Vi ankom til min nutid kort efter vi var trådt ind. Men intet så ud som det plejer! Hvad i alverden er der dog sket?!
Alt er mørkt og grumset, der ligger skrald overalt. Meteorer styrter ned i tide og utide. Jordskælv hærger og fiskene har muteret sig, og overtaget søerne og havet.
Jeg er helt chokeret! Jeg bliver ved med at spørge mig selv, hvad i alverden der er gået galt. Jeg har kun været væk i et par år.
Jeg finder vej ned til mindestatuerne. De står heldigvis stadig samme sted som da jeg forlod dem. Der må være nogen der vil fortælle mig hvad der gik galt, siden min nutid nu ligner helvede.
Jeg møder en fyr som giver sig tid til at fortælle historien.
”Det er svært at forklare unge dame. Det meste har vi fået af vide af Overhovederne og vores forældre, som har fået det af vide af deres forældre.
Det startede for mere end 80 år siden. En lille pige påstod at være blevet kidnappet af en kvinde fra fortiden. Hun skulle være blevet revet ud af sine faste og trygge rammer, og opvokset i denne kvindes varetægt, i fortiden. Hun voksede op, blandt fortidslevn, og blev til en nydelig ung dame. Men forholdet til kvinden, og kvindens familie, blev værre og værre som tiden gik.
Selvom kvindes familie gjorde alt for den lille pige, så var det stadig ikke godt nok. Mange folk der lever i dag, er efterkommere af hendes slægt. Men de skammer sig. Mange har skiftet navn, og få har endda flyttet til nye byer.”
Den ene tanke tog den anden. Det er jo mig han snakker om! Mig og Mor og Justin! Det kan ikke være min skyld det her! Han må tage fejl.
Manden forsatte sin forklaring.
”Selv jeg er i familie med Møgungen! Hvis bare der var noget man kunne gøre. Men det kræver jo noget så fantasifuldt og fjollet som en tidsmaskine, og med den her teknologi, som hele tiden går ned ad bakke, så ved selv jeg at det er drømmetænkning…”
Jeg blev flov, tænk hvis alt det her faktisk er min skyld. Jeg var nødt til at spørge hvordan det udviklede sig til denne skrækkelige hverdag.
”Det hele startede da Møgungen fandt ud af at hun kunne manipulere folk omkring hende. Hun fik Forældrene til at gå fra hinanden, og deres fælles barn blev sendt bort. Hun fik butikker og firmaer til at gå konkurs. Det resulterede i at skraldet ikke blev fjernet og søerne ikke blev renset. Miljøet blev der ikke længere taget hånd om, så både meteorer og jordskæv fik lov at hærge. Botterne stoppede med at være tjenestefolk, men blev i stedet for kloge nok til at bygge nye botter. De er nu i overtal og venter på at blive valgt ind i bestyrelsen hos Overhovederne. Hvis det sker, så er det ude med menneskeligheden.”
Manden blev meget følelsesladet og stoppede med at fortælle. Inden han gik, fik han dog fortalt, at navnet på Møgungen var Swetlanja Waldorf.
Dét var det værste der kunne ske! Det er Mors skyld alt det her! Hvis ikke hun havde kidnappet mig, så var jeg ikke blevet sur på hende, og så var alt det her ikke sket!
Jeg tog hjem til mit gamle hjem. Jeg måtte fikse det her på en eller anden måde. Jeg begyndte at læse alle mulig bøger om Møgungen, og verden før hun kom til. Det var som at læse om en fantasiverden i forhold til hvordan det står til nu.
Det stod på til længe ud på natten, og først da det begyndte at blive lysere udenfor, lagde jeg den sidste bog. Jeg var kommet frem til den eneste konklusion, at jeg er nødt til at blive gode venner med Mor og Justin. Og deres kommende barn åbenbart. Føj, det betyder at hun er gravid…
Først og fremmest skal jeg tilbage til fortiden.
Kærlig hilsen Swetlanja.