Swetlanjas Dagbog #11

Kære dagbog

Nu er det endelig jul! Gæsterne er inviteret til kl 15, men det betyder ikke at vi kan sove længe. Justin skal ud på arbejdet og hente sin feriecheck. Han siger at han får en stor en i år. Og det gjorde han. Næsten 12.000§!

Da han kom hjem var det ikke i taxa eller på gåben som han plejer. Han sad i en splinterny, smart, lyseblå bil. Og ud steg han med verdens største smil på læberne.

Mor sov stadig, men blev vækket da han lagde sig ind ved siden af hende, og lagde de kolde nøgler på hendes bryst. ”Glædelig jul”, smilede han. Hun blev ellevild! Tænk at hun havde fået en ny bil i julegave, og så i hendes yndlingsfarve!

11_1

Magdalene rendte ude og legede i sneen og lavede sneengle. Mor og Justin gjorde klar med julegaver og julemad. McKenzie har lige lært at gå, så hun tuller rundt, og Isaak sidder på armen af 2411, som fiser rundt og gør rent og vasker tøj.

11_2

Jeg selv har bare travlt med at se perfekt ud for Morgan.

11_3

Gæsterne kom, og gæsterne gik. Vi fik en masse lækker mad og nogle pragtfulde gaver. Mange blev til efter midnat, men de med børn gik lidt tidligere. Morgan blev og sov, dog ikke på mit værelse, men nede i stuen på sofaen.

Dagen efter, på 1 juledag, havde Magdalene fødselsdag. Hun er nu en ung teenager.

11_4

Tvillingerne er også ved at blive store. De har snart fødselsdag og skal snart starte i skole. Selv Mor og Justin er ved at blive gamle. Mor er begyndt at farve sit hår og Justin er begyndt at tabe noget af sit. Den eneste der ser ud som altid er 2411.

Jeg spurgte Mor, om vi snart kunne tage en tur til min tid igen. Vi kunne jo bare tage alle med. Mor sagde bestemt nej. Hverken jeg, Madgalene eller tvillingerne ville have mulighed for at komme i skole. Vi kunne snakke om det igen, når vi alle var færdige med skolen!

Da vi snakkede sammen senere på dagen, var hun kommet på andre tanker. Hvis jeg lovede at overlade alt til 2411 og ordnede fremtidshuset, så måtte jeg tage af sted når jeg bliver 21.

Tænk at hun gav mig lov! Jeg kan slet ikke vente!

Kærlig hilsen Swetlanja