Hvis du gerne vil have et femstjernet hotel, så anbefaler vi at du læser med her. Der er nemlig visse ting du kan og bør gøre, for at øge din stjerneklassifikation. Nedenstående er baseret på oplevelser fra spillet og de anmeldelser som simmerne kommer med efter et hotelophold. Hvis du gerne vil have en pejling af hvordan dit hotel klarer sig, så læs de anmeldelser der tikker ind hver morgen kl. 7.00.
Hvordan øger du stjerneklassifikationen
Ansæt personale
Du bør ansætte tre viceværter (man kan ikke få flere), hvilket vil få din stjerneklassifikation til at stige. Hvis de udfører deres job som forventet så sørger de for at alt er rent og pænt og fungerer som det skal. De er dog ret kendt for at være nogle dovne hunde i vores spil, men ind imellem gør de altså hvad de skal.
Havudsigt
Det er generelt godt for din stjerneklassifikation, hvis du har havudsigt. Så kan simmerne også lege i sandt og måske endda se en havfrue. Det kan de godt lide :-)
Buffetborde
Der kan serveres i alt otte typer mad og det anbefales at du har mindst seks af dem. Hvis penge ikke er et problem, så sæt otte buffetborde og lad dem servere hver sin type mad af højeste kvalitet. Det vil helt sikkert afspejle sig i anmeldelserne af dit hotel. De klager der oftest kommer omkring mad er dårlig kvalitet, ingen mad til børn eller skuffelser over at der ikke var sushi eller dimsum.
Madboder
Vi er ofte lidt nogle madgrise når vi er på ferie og det er simmerne også. Så til den lille sult mellem to store måltider, der er en madbod perfekt. Placer mellem 1 og 3 madboder, afhængig af størrelsen på dit hotel.
Bartender
Selvom du ikke har aftenunderholdning kan du godt ansætte en bartender til at passe din poolbar. Hvis du har aftenunderholdning kan du også ansætte bartendere til at passe en bar udenfor poolen. Det er en lidt billigere løsning end poolbaren.
Pyntegenstande
Simmerne kan godt lide pæne omgivelser, så det vil øge stjerneklassifikationen af dit hotel, hvis du gør noget ud af omgivelserne på dit hotel. Sørg for at der er skulpturer og diverse kunst, jo mere jo bedre. Det anbefales at have mindst 10 genstande, før det påvirker stjerneklassifikationen. Når du køber genstande vil du se et blåt plus tegn, hvis genstanden er med til at øge standarden på dit hotel.
Træer, buske og blomster
Sørg for at have masser af planter udenfor, hvis du ikke skal skuffe dine gæster. De kan godt blive skuffede hvis de ikke synes det føles tropisk nok. Både træer, buske og blomster er med til at øge stjerneklassifikationen og de sten der kom med Paradisøen kan også hjælpe.
Fitnessudstyr
Simmere vil gerne både træne og sole når de er på ferie. Derfor bør du placere mindst fire fitness redskaber på dit hotel, for at få max point i forhold til stjerneklassifikationen.
Swimming pool
Det er en kæmpe fordel hvis du har en pool, men ikke nødvendigvis et krav, på trods af at gæsterne godt kan brokke sig hvis den ikke er der. Jo flere gæster, jo større pool har du brug for. Ellers vil de brokke sig over at det er lidt for tætpakket. Men en lille pool er bedre end ingen pool.
Springvand
Hvis du har et par springvand enten i poolen eller i havet, så vil det hjælpe på din stjerneklassifikation. Derudover er de både pæne at se på og relativt billige.
Bryllupsbue
En bryllupsbue på et stort hotel vil betyde at mindst et par bliver gift hver dag. Dette er en kæmpe fordel og vil tiltrække forlovede par i massevis, for at blive gift.
Boblebad
Simmere elsker boblebade og de er en fordel for dit hotel. Du kan have nogle stykker af dem rundt omkring og se din klassifikation stige for hver tilføjelse. Det er jo trods alt begrænset, hvor mange der kan være i et boblebad. Sørg for at sæt den til den varmeste temperatur og højeste vedligeholdsomkostninger, så er den lige som den skal være.
Gå på ild
Simmerne elsker de her glødende tingester og du kan sagtens placere nogle stykker af dem, for de kan godt brokke sig over at der er kø til dem (også selvom vi ikke kan se køen).
Hvordan får jeg den sidste stjerne?
Du behøver ikke alt det ovenstående for at få et femstjernet hotel, men hver især hjælper de til at nå deropad.
Vi har ind imellem fået spørgsmålet: “Hvordan kommer jeg op på den 5. stjerne. Mit hotel bliver ved med kun at være på 4½“. Vi har selv haft succes med at sænke prisen til medium, når vi har stået fast på 4½ stjerne. Og det har lynhurtigt hjulpet på problemet og gjort hotellet 5 stjernet.
Hvad er dit bedste tip til at øge stjerneklassifikationen på dit hotel?