Spørgsmål og svar om The Sims 3 Universitetsliv

undervisning

Simsfans over hele verden har fået lov at stille spørgsmål om Universitetsliv til udviklerne af spillet og vi har samlet nogle af de svar der er blevet givet.

 

Spørgsmål: Kan studerende simmere blive gift og gravide i Universitetsliv?
Svar: Nej, det er ikke muligt. Simmeres forhold er ret afslappede, mens de studerer.

 

Spørgsmål: Hvordan fungerer det med at blive en del af kollegier? Skal simmere igennem en rus-periode? Og er det muligt selv at bestemme hvor langt hvert semester skal være?
Svar: At blive en del af et sorority eller fraternity er nemt! Du vælger det selv, når du først flytter ind i universitetsverdenen. Der er ingen rus-periode, da vi har ønsket at det skulle føles mere inkluderende end ekskluderende. Det er dog muligt at udsætte din simmer for nogle gode udfordringer! Hver gang du starter på universitetet kan du bestemme om dit semester skal vare en eller to uger.

 

Spørgsmål: Når man befinder sig i universitetsverdenen, kan man så besøge sit hjem? Og kan kæledyr, paparazzier og rumvæsener besøge denne underverden ligesom i Sunset Valley eller er det som med rejsedestinationer som i Verdenseventyr?
Svar: Eftersom semestrene ikke er så lange, så kan du ikke besøge dit hjem. Hvis du får meget hjemve kan du droppe ud af skolen, men så mister du de penge du har betalt for det semester. Kæledyr dukker ikke op på universitetet, men du kan ikke se dig helt fri for paparazzier og bortførende rumvæsener.

 

Spørgsmål: Er det muligt at placere universitetsbygninger i din hjemby, så din arbejdende simmer kan tage på aftenskole og dine simmere kan gå på universitetet mens de stadigvæk bor hjemme?
Svar: Du kan godt sætte universitetsbygninger i din hjemby, via rediger by. De vil fungerer ligesom et kaninhul med få interaktioner, men ingen forelæsninger eller lignende. Simmere kan dog forberede sig til universitetet udenfor skoletiden ved at bygge videre på færdigheder og tage forskellige tests. Du får ikke kredit for dette, før du er færdig med et semester på universitetet.

 

Spørgsmål: Hvis du møder en simmer på universitetet, kan du så tage vedkommende med hjem til din hjemby, når du er færdig på universitetet?
Svar: Du kan ikke tage dem hjem med din simmer lige med det samme, eftersom de skal hjem og pakke ud. Men du kan ringe til dem og få dem på besøg, når først din simmer er tilbage til hjembyen.

 

Spørgsmål: Hvad nu hvis ens simmer dimmiterer før deres venner? Er der mulighed for at holde kontakten ved lige og inviterer dem på besøg, ligesom du kan med dine langdistancevenner i Verdenseventyr og inviterer dem til at flytte ind den vej rundt?
Svar: Hvis din simmer er et geni der bliver færdig før vennerne, så kan de altid holde kontakten ved lige ved at ringe til deres universitetsvenner. Det er muligt at holde kontakten med vennerne efter universitetstiden og det fungerer ligesom med langdistancevennerne i Verdenseventyr.

 

Spørgsmål: Kan du sende din simmers venner og naboer på universitetet selvom du ikke spiller som dem?
Svar: De eneste simmere du kan sende på universitetet er simmere, som er en del af den aktive husholdning.

 

Spørgsmål: Hvad er den korteste tidsperiode en simmer kan blive på universitetet? Kan du selv bestemme, hvor længe de skal være der?
Svar: Det korteste de kan være på universitetet er en sims-uge og det længste er to sims-uger. Du kan selv bestemme hvor langt opholdet skal være, ved at vælge et eller to semestre, hvor hvert semester varer en uge.

 

Spørgsmål: Kan simmere få flere uddannelser? Altså som i tage afsted og dimitere, tage hjem og så tage afsted igen?
Svar: Det kan de i hvert fald! Så alle perfektionisterne derude kan få alle de eksaminer de vil have.

 

Spørgsmål: Hvis jeg sender en gift simmer, kan hun så inviterer hendes husbond på besøg og kan han invitere hende på besøg?
Svar: Nej, din simmeres ægtefælle kan ikke besøge din simmer, mens denne er på universitetet, men du kan altid bruge lidt tid mellem klasserne, på at ringe til dine nære og kære med din nye smartphone.

 

Spørgsmål: Er der hemmelige klubber i Universitetsliv?
Svar: Der er ingen hemmelige klubber i Universitetsliv, men du kan komme i lære hos den almægtige maskot.

 

Spørgsmål: Kan du blive smidt ud, hvis du ikke opfører dig ordentligt eller ikke holder dine karakterer oppe?
Svar: Din simmer kan blive smidt ud af en time for at snyde, men din simmer vil aldrig blive suspenderet eller smidt ud af universitetet.

 

Spørgsmål: Jeg undrer mig over om simmere vil få flere ønsker når de dimitterer, ligesom de gjorde i The Sims 2 University? Kommer der nye livstidsønsker eller belønninger?
Svar: Der kommer nye livstidsønsker og belønninger i Sims 3 Universitetsliv, men vi har gjort det lidt anderledes end i Sims 2 University. I stedet for at få flere ønsker når du dimitterer, så får du en ekstra egenskab sammen med andre goder.

 

Spørgsmål: Er der ferier?
Svar: Teksnisk set kan der være ferier, men det afhænger af om du har Sims 3 Årstider installerer og hvornår dit semester slutter.

Spørgsmål: Bliver piercinger reintroduceret?
Svar: Piercinger kommer ikke tilbage i Sims 3 Universitetsliv.

 

Spørgsmål: Kan simmere have jobs/deltidsjobs mens de studerer?
Svar: Når simmere er på universitetet har vi givet dem plads til at fokusere på deres akademiske færdigheder. Hvis de havde et job i deres hjemby, så bliver dette sat på stand-by mens de er på universitetet. Der er flere måder hvorpå du kan tjene penge på universitetet. Jobtavlen er et godt sted at starte, hvis din simmer gerne vil tjene lidt ekstra, men det er slet ikke den eneste måde du kan tjene penge på, der vil være valgmuligheder!

 

Spørgsmål: Er der nogle stipendier som teenagere kan søge?
Svar: Simmere kan tage Aptitude testen og resultatet af denne vil være baseret på tidligere resultater. Det betyder at specifikke færdigheder, egenskaber eller de karakterer de fik som teenagere, vil komme i spil når deres overordnede resultat af testen udregnes. Dette gør det muligt at få finansiel støtte eller få kredit påvej til deres titel. Derudover kan det gavne simmeren at have gjort fremskridt i specifikke karrierer, når de tager afsted på universitetet.

 

Spørgsmål: Er der nye opskrifter? Og er der nye opskrifter til mikroovnen?
Svar: Der er nye klar-til-at-spise opskrifter som kan findes på mikroovnen og køleskabet, sammen med nogle lækre ting der kan købes i den nye baristabar.

 

Spørgsmål: Kommer der forskellige slags Universitetsbygninger?
Svar: Der er kun et universitetscampus. Dette campus kan dog ændres i rediger by, enten fra din hjemby eller når du ankommer til universitetsbyen. Men det er virkelig creme de la creme og det er universitetet som alle simmere ønsker at gå på!

 

Spørgsmål: Hvad er de nye sociale interaktioner med de 3 sociale grupper?
Svar: Jeg vil ikke ødelægge for meget her, men der er en del nye sociale ting der åbnes for efterhånden som du bliver en del af de nye grupper.

 

Spørgsmål: Kan man skifte mellem at spille på universitetet og i hjembyen?
Svar: At gå på universitetet svarer lidt til at rejse til en ny verden. Når du først er inde er det bedst at blive til semesteret er overstået. Men du kan droppe ud og tage hjem midt på semesteret. Dette vil medføre at simmeren taber alt de har gennemført mens de er der af social status mm. og det er ikke muligt at få penge tilbage. Når du er færdig med semesteret eller dropper ud, så kommer du tilbage til din egen hjemby igen.

 

Spørgsmål: Kan simmere straffes, hvis de ikke klarer sig godt i klassen?
Svar: Nej, den eneste egentlige straf for ikke at klare sig godt er når du snyder. Ellers er universitetet meget tilgivende. Ingen har lyst til at blive smidt ud, slet ikke når de bruger deres hårdt optjente simoleoner på at være der. En anden vigtig ting er at hvis du får karakteren D eller F, så får du mindre eller ingen kredit for det semester.