Få din historie bragt på Sims Leksikon

Noget af det mest populære indhold, og det som I efterspørger mest her på Sims Leksikon er og bliver Sims historierne. Vi elsker vist alle sammen gode Sims historier med finurlige, underlige og skæve personligheder og oplevelser. Vi arbejder hele tiden selv på nye historier, men som I nok kan forstå tager det lang tid både at spille spillet for at lave historien, tage alle billederne og så bagefter sætte sig ned og skrive det.

Så ja, VI elsker både at skrive og lave historier, men som I har lagt mærke til er der også kommet mange flere historier fra nogle af de trofaste Sims-fans der besøger Sims Leksikon. Vi er taknemmelige for, at der er andre end os der synes det er sjovt, og det gør vores arbejde nemmere, da vi ikke selv har så meget tid.

DERFOR kan vi også kun opfordre alle jer ude bag skærmene til at begynde at skrive en Sims historie, hvis I mener I har noget at fortælle. Kunne det være noget for dig? Så læs med herunder..

 

Som noget nyt har vi startet siden simshistorier.dk, her får du frit spil som Sims forfatter og kan skrive hvad du vil og når du vil!

 

familien severinsen sims 3

Vi forsøger så vidt muligt kun at bringe historier af høj kvalitet og som vi mener kan være sjove for JER at læse. Derfor har vi retningslinier for disse, og vi forbeholder derfor også retten til at afvise historier eller komme med ideer til forbedringer. Det er med disse forholdsregler at du går i krig med at lave en historie.

 

Se oversigten over alle Sims historier der har været på Sims Leksikon

 

Retningslinier for at indsende en Sims historie

Det tager lang tid både at skrive en Sims historie, men også at sætte den op rent teknisk. Derfor er vi nødt til at have nogle regler for, hvordan vi skal modtage historierne, for at gøre det let for os selv at udgive dem. Ved at følge nedenstående regelsæt, så hjælper i os rigtig meget! :)

 

1) Send først 1 kapitel

Som det første skal du sende os det første kapitel til din historie, sammen med beskrivelsen af plottet i din historie fremadrettet. Dette bruger vi til at bedømme kvaliteten af historie, billeder, sprog og sammenhæng. Vi kontakter dig når vi har haft tid til at læse det og som regel aftaler vi at du fortsætter med at skrive op til 10 kapitler.

 

2) Afsnit og sæsoner

Historien skal som udgangspunkt bestå af én sæson der er mellem 5-10 afsnit med max 15 billeder i hvert.

 

3) Skriv i Word

Historien kan skrives i et word dokument (eller tilsvarende program) eller i en mail og billederne skal vedhæftes mailen og være nummereret efter den rækkefølge de skal komme i. Dvs. du skriver teksten i dokumentet og skriver så [fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][Billede 1], hvor billede 1 skal sættes ind i teksten. Hvis du ved hvordan du gør, må du meget gerne sørge for at billederne er max  600 pixel bredde.

 

4) Send kapitel og vedhæft billeder til mail

Hvert kapitel sendes i hver sin mail med vedhæftede billeder og tydelig angivelse af hvilket kapitel nummer det er. I emnefeltet skriver du navnet på din familie, så vi nemt kan se hvilken historie det drejer sig om. Hvis billederne ikke er vedhæftet i mailen vil vi bede dig om at gøre det og sende igen. Det tager for lang tid for os, hvis vi skal klippe dem ud af word dokumentet og ofte er kvaliteten ringe fordi de er for små.

 

5) Du bestemmer hvor mange kapitler du sender

Du bestemmer selv om du vil sende kapitlerne efterhånden som de er skrevet eller når historien er færdig. Det sidste kan være en fordel, hvis du finder ud af at du gerne vil rette noget i de første kapitler afhængig af hvordan historien udvikler sig.

 

6) Planlægning af din historie

Når vi har modtaget det aftalte antal kapitler, så begynder vi at undersøge, hvornår der er hul i kalenderen til at din historie kan publiceres. Hvis vi har mange der er i gang med at skrive historier eller historier der lige er startet op, så må du forvente at der kan gå et par måneder inden din kommer op. Du bliver kontaktet, når vi har fundet ud af, hvornår historien starter op, så du ved hvornår du kan forvente respons fra læserne.

 

7) VÆR opmærksom på!

  • Vi svarer ikke på mails med nye kapitler, med mindre der er et decideret spørgsmål til os.
  • Vi modtager ikke historier sendt med link til Google Docs og vil bede dig sende det som beskrevet ovenfor.
  • Vi besvarer ikke altid mails med det samme da vi har en travl hverdag. Vi læser som regel din mail samme dag de kommer, men der kan godt gå en uges tid eller nogle gange to inden vi får tid til at kigge på historierne og få svaret tilbage.

 

 

sims historier

 

Gode råd til en spændende historie

Tænk på hvad DU selv synes er spændende at læse eller se i tv-serier. Afslut gerne med en cliffhanger, så læseren glæder sig til det næste afsnit og begynder at gætte med på hvad der sker. Vi har mulighed for at afslutte et kapitel med en afstemning, som f.eks. siger Else Marie ja til frieriet (ja eller nej). Ikke at det vil ændre noget på historien, der jo er skrevet på forhånd, men det kan være sjovt for både læseren og dig selv.

 

Tænk i billeder

Tænk på hvordan du tager billederne. Noget af det der gør en historie sjov er ofte når de skæve ansigtsudtryk fanges og simmernes hus ser ofte bedre ud, hvis du tænker over hvilken vinkel du tager det i. Vi sidder selv og trykker kameraknappen ned konstant samt vender og drejer kameraet, for at få den bedst mulige vinkel til billedet eller et nærbillede af et tosset ansigtsudtryk. Senere sorterer vi så godt nok 90 % af billederne fra, men hellere for mange end for lidt er vores motiv.

 

Vær kreativ

Slip din fantasi løs… Man behøver ikke altid skrive den fulde sandhed i en historie, hvis man bare kan få billederne til at passe med historien. Kan i huske da Familien Severinsen adopterede Jørgen, fordi hans forældre døde i en tragisk ulykke? Den ulykke er naturligvis ren fantasi, men det giver et godt twist til historien, at Jørgen kommer ind i familien på den måde, frem for at de ringede og spurgte om de kunne få et barn mere.

Eller i historien om Else-Marie, hvor der er masser af humoristiske elementer og sjove sætninger der bliver sagt personerne imellem. Det er de små detaljer der gør den store forskel og gør at vi som læser kan identificere os og vores spil med historien.

 

skriv en sims historie

 

Efter din historie har været bragt på Sims Leksikon

Har der været god respons på historien, har DU nydt at lave den og har samarbejdet været godt? ja så kan vi snakke sammen om, at du kan fortsætte med endnu en sæson.

 

Når du indsender en historie til os, så forbeholder vi retten til

 

  • At sige din historie kunne blive endnu bedre (Vi kommer med forslag til hvordan du kan gøre den bedre)
  • At rette den for stavefejl og eventuelle misforståelser

 

 

Send første afsnit af din historie i en mail til simsleksikon@gmail.com, så læser vi den igennem og giver enten grønt lys for at du kan fortsætte, eller forslag til forbedringer.

 [/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]