Sims 4 spil guide: De basale funktioner

Så snart du træder ind i din første husholdning i Sims 4 vil du lægge mærke til, at der er en hel del der er lavet om, ifht. menuer, behovspaneler m.m. når man sammenligner med Sims 3. Det er forsøgt at gøre det mere brugervenligt, overskueligt og faktisk bare mindre visuelt støjende – ganske vellykket synes vi. Ikke desto mindre, så skal man lige vænne sig til det når man kommer fra Sims 3, og her har vi lavet en guide der navigerer dig igennem de helt basale ting ifht. det nye spil interface.

 

spil-interface-sims-4

Når du er inde i din husholdning vil din skærm se ud som på billedet herover. Du har tre vigtige områder ifht. styring af dit spil, de er markeret med røde pile. Det er henholdsvis

  1. Venstre hjørne: Din aktive simmer
  2. Højre hjørne nederst: Behov, karriere, stræben, forhold, færdigheder
  3. Højre hjørne øverst: Byg, galleriet (download & upload familier, rum, grunde m.m.), gå etage op/ned, slå vægge op/ned, kamerastyring, meddelelsesvæg, indstillinger

 

Vi gennemgår hver af de tre områder herunder.

 

1) Din aktive simmer

sims-4-brugerflade-1

I venstre hjørne har vi din husholdning, hvor der på dette billede kun er én simmer.

  1. Interaktionskøen: Her popper der bobler op med de handlinger du sætter din simmer til at udføre. Er boblerne inden for boksens ramme er det noget simmeren gør nu, og hvis det er muligt for din simmer at multitaske, f.eks. sidde ned og se tv, vil der være flere bobler her. Er det to handlinger der ikke kan gøres samtidig, vil den sidst valgte handling placere sig som en boble over boksen.
  2. Whims eller ønsker: Det er de ting din simmer gerne vil lave lige nu og her, og som kan give point du kan købe belønninger for. De skifter næsten hver gang simmeren skifter humør.
  3. Moodlets eller humørstumper: Positive og negative oplevelser der bestemmer din simmers humør, f.eks. et dejligt bad, eller afvist ved alteret.
  4. Gå til din grund: Fører dig tilbage til din grund uden du skal bevæge musen
  5. Mobiltelefon: Planlæg fest, rejs i nabolaget, flyt, ring til ven osv.
  6. Simmere i husholdningen: Her vises alle de simmere du har i din husholdning. Klik på ikonerne for at skifte mellem dem

 

 

2) Din aktive simmers behov, færdigheder m.m.

I højre hjørne nederst er der alle praktiske oplysningerne omkring din aktive simmer. Det er her du finder ud af hvilke færdigheder de har, hvem de kender, om de er lige ved at dø af sult og hvor henne de er i deres karriere. Vi gennemgår dem enkeltvis herunder.

 

sims-4-brugerflade-2

 

7) Stræben

Her ser du din simmers valgte stræben der vælges i Create a sim.

sims-4-stræben

 

8) Karriere

Har din simmer valgt en karriere, vil du kunne se alt om jobbet her. Du ser hvad du tjener, hvornår du skal på arbejde, hvordan det går og hvad du skal gøre for at blive forfremmet.

sims-4-karriere

 

9) Færdigheder

Færdigheder er de ting din simmer kan blive god til, som f.eks. at dyrke have, spille guitar osv. Her kan du se hvilke færdigheder din simmer har, hvilket niveau den er på og hvor langt der er til før simmeren når næste niveau.

 

sims-4-færdigheder

 

10) Forhold

Vi har ikke længere stamtræet som vi havde i Sims 3. Så alle simmerens bekendtskaber; både venskabelige, familiære og romantiske kan ses under forhold.

sims-4-forhold

 

 

11) Inventarliste

Dette er hvad din simmer har på sig af diverse ting og sager. Det kan f.eks. være en sten du har fundet og samlet op. For at få ting ud af inventarlisten trækker du dem bare ud på jorden.

sims-4-inventarliste

 

 

12) Simologi

Her ser du din simmers egenskaber, statistik og hvor gammel din simmer er.

 

sims-4-simologi

 

13) Behov

Behovpanelet som du hele tiden har brug for at holde styr på, finder du helt i hjørnet. Så snart din simmer har et semi akut behov der skal opfyldes, vil ikonet i baren lyse op, som det f.eks. gør på billedet her med farven gul og ikonet for sult. Når du åbner behovpanelet kan du klikke på hvert enkelt ikon for behovene, og så vil simmeren automatisk selv finde hvad end der kan opfylde behovet. Dvs. hvis du klikker på ikonet for søvn, så vil simmeren finde en seng eller sofa i nærheden og tage en lur. Meget smart!

sims-4-behov

 

 

3) Indstillinger

 

Byg

I øverste højre hjørne finder du byg/spil knappen. Her går du ind i byggemode eller går tilbage til spillet igen.

sims-4-byg

 

Galleriet

Galleriet er en af de helt nye ting i Sims 4. Det er her du kan uploade og downloade rum, huse og simmere fra hele verden. Du behøver ikke gå ud af spillet for at hente noget nyt, det er hurtigt og nemt!

sims-4-galleri

 

Etage

De to pile indikerer gå en etage op, eller gå en etage ned.

 

sims-4-etage

 

Vægge

På denne knap vælger du om væggene skal være slået ned, halvvejs oppe eller helt oppe. Du skal ‘desværre’ klikke igennem dem alle for at få det du vil have. Hvor du i Sims 3 kunne vælge det med 1 klik.

 

sims-4-vægge

 

Kamera

sims-4-kamerastyring

 

Meddelelsesvæg

Meddelelser eller notifikationer som vi også kender fra Sims 3. Det er alt vedrørende dit spil, som f.eks. at din simmer har fået en ny færdighed.

sims-4-meddelelsesvæg

 

 

Indstillinger

For de generelle spilindstillinger skal du klikke på denne knap. Det er her du justerer alt fra grafik til lyd, kamerastyring osv.

sims-4-indstillinger