De af jer der følger os på Facebook og Twitter, bemærkede formentlig at vi i går reklamerede for Sims 3 Live Broadcast som skulle afholdes samme dag. Fik du ikke set det er der ingen grund til at fortvivle, det er selvfølgelig blevet optaget og du kan se det i videoen lige herunder.
Det primære fokus i denne broadcast var på Sims 3 Paradisøen og hvordan man bygger og vedligeholder et resort, men der blev også vist en trailer for en ny verden der snart bliver lanceret i Store. Den hedder på Engelsk “Dragon Valley” og har, som navnet afslører, rent faktisk drager i! Der kommer mere information om Dragon Valley snart.
Se Sims 3 Broadcast
Du har mulighed for at se videoen fra i går, lige herunder, det varer ca. 40 minutter, men du kan springe rundt som du vil. De starter med at fortælle om Sims 3 Paradisøen, derefter spørgsmål, så kommer der noget om Dragon Valley og derefter spørgsmål igen.
Klik dig ind til ca. 1 minut og 50 sekunder inde i videoen hvor de starter med at snakke.
De vigtigste pointer omkring Sims 3 Paradisøen fra producer Mike Zamora
- Dit resort er ligesom dit eget hjem, ting vil f.eks. gå i stykker og blive beskidte og du skal sørge for at fikse dem (Eller hyre hjælp)
- Dit resort har en front desk hvorfra mere eller mindre alt styres
- Der er nye typer af grunde som er halvt i vandet og halvt på land og du kan bygge begge steder
- Du kan få et resort hurtigt op at køre ved at bygge det med blue print mode
- Du kan nu bygge pools med blue print mode, nemt og sjovt!
- Simmerne der besøger dit resort giver dig feedback, og du kan se et anmeldelses panel hvor de giver deres mening til kende så du kan se hvad du skal arbejde på
- Du får det fulde økonomiske overblik over hvad du tjener og bruger på alle de forskellige elementer i dit resort – det er ikke bare sjov, der skal også tjenes penge!
- Der er enkelte elementer du SKAL placere i dit resort, såkaldte rabbit holes, i form af en bungalow hvor gæsterne kan gå hen såfremt du glemmer at sætte de vigtige ting såsom senge, toiletter osv.
- Dine simmere kan optjene færdigheder i at gå på kul (Og de kan blive brændt på det)
- Forudbestiller du Sims 3 Paradisøen får du limited edition indhold som hedder “Island survival pack” og indeholder alt det din simmer skal bruge for at overleve på en øde ø.
Bestil dit Sims 3 Paradisøen i dag!
Ved du at du skal have Sims 3 Paradisøen? Så kan du lige så godt forudbestille det i dag, det gør det bare så meget nemmere.
> Forudbestil Sims 3 Paradisøen hos Origin