Jeg, Anja, spiller The Sims 3 på min bærbare computer, som jeg købte med henblik på at den netop skulle kunne trække The Sims 3. Det er et krævende spil så det har betydning, hvilket grafikkort man vælger og ikke mindst hvor mange ram ens computer har.
Sims 3 fryser
Ikke desto mindre oplever jeg virkelig ofte at min spil det crasher. F.eks. når jeg zoomer ud til byoversigten og hurtigt ned på grunden igen, eller hvis jeg dobbeltklikker på en simmers ikon ude i venstre side, for at komme hen til vedkommende. Så fryser billedet nogle gange på vejen og jeg kan ikke gøre andet end at gå ud på skrivebordet, hvor jeg får beskeden om at programmet er holdt op med at fungere. Andre gange oplever jeg at lydene fortsætter og at træerne f.eks. stadigvæk bevæger sig, men alt andet er gået i stå. Andre der kender det?
Sådan undgår du at dit Sims 3 fryser
Nå, men en dag bladrer jeg rundt inde i det officielle sims forum og falder over en tråd, hvor en læser fortæller hvordan man kan lave en lille ændring, som har vist sig at have gjort en betydelig forskel i mit spil. Det er crashet én gang siden jeg fulgte rådet og normalt kunne det godt have crashet 10 gange i den samme periode.
Det handler grundlæggende om, hvor mange RAM (hukommelse) spillet får lov at bruge og hvor mange der lades tilbage til Windows styresystemet at bruge.
OBS: Vær opmærksom på!
Og nu vil jeg lige starte med at advare, så ikke i kommer på nakken af mig. Hvis nedenstående er rent volapyk for dig, så lad være med at kaste dig ud i det. For hvis du laver noget galt, kan det med meget høj sandsynlighed have kedelige konsekvenser for dit spil. Så hiv gerne fat i en voksen eller en anden der har bedre forstand på det, end dig selv :-) Når det så er sagt, så er det altså ret nemt, hvis man har bare en lille smule teknisk snilde.
Lad os komme til sagen…
Som udgangspunkt er Sims 3 spillet opsat til maksimalt at udnytte 2 GB af computerens RAM, med henblik på at det skal kunne køre på alle computere. Mange nye computere har dog noget mere RAM at give af, så dét hele fidusen går ud på er, at ændre i opsætningen således at spillet benytter mere ram end hvad der per default er bestemt. Dette kan vi ikke ændre inde i spillet, ligesom vi kan med så mange andre ting.
Hvis du ikke allerede ved det, er det nødvendigt at finde ud af hvor mange ram din computer har.
Jeg har Windows 7 på min computer, men det er vist meget det samme i de andre windows udgaver. Du skal finde den menu der hedder Computer, højreklikke på den og vælge Egenskaber.
I firkanten der er markeret med rød kan man se hvor mange RAM computeren har. Min computer har 8 GB.
Det vil sige, at jeg godt kan tillade mig at bruge mere end 2 GB RAM på at spille The Sims. Hvis der nu står at din computer har 4 GB RAM eller mindre (hvis det efterhånden findes), så vil vi ikke anbefale dig at ændre ved noget.
Men hvis du har over 4 GB RAM, så kan du godt læse videre :-)
Nu skal du finde den fil jeg viser her:
Det er ikke samme sted, som vi finder screenshots osv. Denne gang skal vi ind via C drevet og mappen programmer. Hvis du ikke har en mappe der hedder Programmer (x86) så skal du vælge den, hvor der enten står et andet tal bagefter eller hvor der bare står programmer. I denne programmappe ligger der en mappe der hedder Origin games. Den går du ind i og vælger The Sims 3\Game\Bin.
I bin-mappen skal du finde den fil, jeg har markeret i den nederste røde firkant. Den hedder Sims3.ini.
For en god ordens skyld bør du kopiere filen og lægge kopien ud på skrivebordet, i tilfælde af der går noget galt. (Højreklik på filen og vælg “kopier” og gå dernæst ud på dit skrivebord på computeren og vælg et tomt sted, hvor du højreklikker og vælger “sæt ind”). Når du ser filen på dit skrivebord er den kopieret.
Nu går du ind i sims mappen igen og dobbeltklikker på filen. Den åbner op med notepad eller et tilsvarende program og ser således ud:
Det eneste du skal røre ved er den linje jeg har rammet ind i den røde firkant. Der vil stå 20000000 til at starte med og nu kan du ændre 2-tallet til et 4-tal. Så bruger spillet 4 GB RAM frem for 2. Jeg testede først med 4 GB RAM og har senere været inde og ændre til 6 i stedet for. Men du må altså ikke skrive 8, hvis du nu har 8 GB RAM ligesom mig, for computeren SKAL have noget der ikke er dedikeret til The Sims. En tommelfingerregel er, at computeren skal bruge minimum 2 GB RAM til sig selv, så jeg vil altså aldrig sætte min højere end 6 GB ram i billedet ovenfor.
Når du har ændret tallet skal du huske at vælge “gem” oppe i menuen “Filer”. Den spørger dig om du vil gemme ændringerne og du siger ja.
Hvis det viser sig, at du får problemer efter at have ændret i denne fil, så skal du rette det tilbage så der kun står 20000000 eller erstatte med den fil du kopierede ud på skrivebordet.
Der er en god sandsynlighed for, at dette kan forbedre dit spils ydeevne, ligesom det har gjort ved mig. Jeg har oplevet færre gange at det lukker ned og at det generelt hakker mindre og at grafikken loader hurtigere. Hvis det ikke gør en forskel, så kan det tyde på, at problemet er noget helt andet. Vi kan desværre ikke hjælpe jer med de tekniske fejl, men vi henviser til EA’s kundesupport som vi har haft fat i flere gange og som er virkelig søde.
Vi håber at andre kan få glæde af dette fantasiske tip. Det ér bare sjovere at spille, når det ikke crasher hele tiden!
OBS: Vi tager ikke ansvar for, hvordan din computer reagerer på dette og vi kan ikke garantere at det virker for dig, men det har altså gjort en forskel her. Det er derfor på eget ansvar når du kaster dig ud i ovenstående, så husk at lave en kopi af filen :-)