Vinteren er så småt begyndt at indfinde sig på Magnoliavej og Elin og Hanks hverdag går fredfyldt videre. Hank passer på naboerne og kører patruljer i sin politibil og Elin har fået styr på sit studie og brænder mere for journalistfaget end nogensinde før.
Der er ikke noget som et snedækket landskab… Det er som om at alting virker mere fredfyldt, selvom livet jo fortsætter præcis som det plejer inde bag murene.
Theodor som nu lever af at sælge afgrøder fra den voksende have, har meget mere fritid end da han arbejdede indenfor videnskaben. Han er derfor god til at komme rundt og besøge sine børn og en dag da han besøger Elin og Hank, får Elin en idé til en artikel. Theodor har jo arbejdet mange år med forskning og nåede faktisk at blive ret anerkendt inden for sit område. Men hvad fik ham til at droppe forskningen for at blive selvstændig og leve af sin have? Det må da blive en god historie som mange vil være interesseret i at læse. Theodor fortæller uddybende om hvordan det har været for ham at leve med en hustru der var vampyr i mange år og samtidig opleve at ens tre børn får den samme lidelse. Da Erin endelig kom ud af den uheldige tilstand besluttede han sig for at han ville nyde resten af sit liv så tæt sammen med Erin som muligt. Og det skete jo ikke ved at han brugte flere og flere timer i laboratoriet. Derfor blev han selvstændig og kan nu selv bestemme hvordan han vil bruge sine dage. Pengene er naturligvis ikke de samme, men de mangler jo ikke noget og nu hvor børnene næsten alle sammen er flyttet hjemmefra er der heller ikke så mange munde at mætte, så det hænger fint sammen alligevel.
Elin er meget tilfreds med at hun fik sin far i tale… Det her bliver en god artikel… Hvis det da ikke burde blive en bog?!
Efter aftensmaden går Elin og hendes far ud i sneen for at nyde det smukke landskab. De leger med sneen og beundrer det dådyr der lige nu vandrer rundt i haven. Så sødt!
Elin laver smukke sneengle…
Og Theodor går i gang med en snemand.
Netop som han står der og er ved at lægge sidste hånd på snemanden, ser han noget helt utroligt. Han tror næsten ikke sine egne øjne… Er det ikke en hest der går lige der? Fem meter fra ham. Theodor får med et rippet op i hans gamle drøm om en hest. Hvem der var så heldig! Men det er jo ikke helt uden omkostninger at have en hest og selvom de ikke mangler penge, så synes han alligevel ikke at de har råd til at købe en hest ham og Erin. Selvom han gerne ville.
Dagene går og vinterfestivallen kommer til byen. Hank og Elin skal naturligvis over og dyste i iglo-bygning – deres helt store passion. De har øvet sig i to uger nu!
Hank går i gang med at bygge et solidt fundament og Elin kommer og hjælper med at opbygge væggene.
De er tilfredse med resultatet og håber at dommerne anerkender deres solide håndværk.
De fejrer det veloverståede byggeprojekt med en kop varm kakao.
Og senere beslutter de sig for at prøve isskøjtebanen. Normalt står de kun på rulleskøjter, men det må jo være samme koncept på isen.
Det er lidt sværere, men det er mindst ligeså sjovt som på rulleskøjter.
Elin og Hank vinder konkurrencen for bedste iglo og tager hjem og hygger foran pejsen, spiser god mad, deler en flaske rødvin og kigger hinanden dybt i øjnene. Livet er ikke så skidt endda. Hvis man havde fortalt Elin for et år siden at hun ville bo sammen med en mand af egen fri vilje allerede under et år efter hun flyttede hjemmefra, så havde hun ikke troet sine egne ører. Hun var klar på nye bekendtskaber, fest og farver og det vilde studieliv. De nye bekendtskaber fik hun godt nok, men de førte i en helt anden retning end hun forventede. Sådan kan livet også gå ind imellem.