Familien Severinsen – Del 19

Der er sket mange ting siden sidst vi besøgte Erin og Theodor. Lily og Jørgen er begge flyttet hjemmefra, og Lily er oven i købet blevet gift med Rainer og de er lige blevet forældre til en dejlig lille dreng, Gustav.

Hverdagen er fortsat hos Erin og Theodor men efter grundig overvejelse har Erin truffet en stor beslutning… Hun er ikke helt ung mere og hun vil gerne bruge mere tid på det hun synes er sjovt, så hun har valgt at gå på pension.

sev140

Familien er begejstrede og glæder sig for at have Erin mere hjemme. sev141

Og Erin nyder at have tid til sine nye hobbyer, nu hvor hun godt kan tåle sollyset igen. Hun fisker en masse og så hjælper hun også til i haven selvom Theodor siger at hun altså ikke behøver. Erin føler hun har en masse hun skal have indhentet fra alle de år, hvor hun har opholdt sig indenfor eller helst kun været ude efter mørkets frembrud.

sev142

Erik er startet i gymnasiet, hvor han er en gennemsnitlig studerende. Han er ikke blandt eliten, men han er heller ikke bagefter. Men som enhver anden teenagedreng er der ting der er mere spændende end geografi og historie… Han har fået sin første kæreste Tamara som går i hans parallelklasse. De er meget forelskede og er sikre på at de skal være sammen hele livet, det er meant to be! De er sammen i hvert frikvarter, efter skole og helst også hver weekend.

sev143

Elins bedste ven Bilal er på besøg, for i dag er det nemlig Elins fødselsdag. Hun træder for alvor ind i de voksnes rækker og det skal naturligvis fejres.

sev144

sev145

Ligesom Erin og Lily er Elin også ramt af vampyrisme og det bliver for alvor synligt i det øjeblik, hvor børnene fylder 18.

sev146

Familien samles om en lækker hjemmelavet kage som Erin har lavet – det har hun jo masser af tid til nu, hvor hun ikke går på arbejde mere. Bilal og Tamara er naturligvis også med til bords, i disse dage er de næsten en del af familien. Erin og Theodor er sikre på at Bilal og Elin ender sammen en dag, men Elin holder stædigt fast ved at de altså bare er venner. Hvem mon har ret?

sev147

Elin har set hvad transformationen fra vampyr til normal har gjort ved hendes storesøster og mor, så hun er ikke et sekund i tvivl om at hun også skal være normal. Derfor får hun også en vampyrkur i gave af Erin og Theodor og den kan ikke indtages hurtigt nok.sev148

sev149

Elin er en udadvendt ung kvinde, der har en holdning til alting. Hun elsker at diskutere og er meget aktiv i timerne i skolen, hvor hun ofte udfordrer lærerne med hendes mange spørgsmål. Derudover elsker hun dyr, fester og at sladre med vennerne natten lang. Lige om lidt er hun færdig med gymnasiet og så skal der prøves kræfter med journaliststudiet. Hun drømmer om at blive verdensberømt journalist der rejser verden rundt og dokumenterer skelsættende hændelser. Hun har fundet en bolig inde i byen og hun flytter lige om lidt.

sev150

Theodor har for alvor fået gang i sin have og han nyder at bruge tid i den. Han har alle dage været en vandhund og noget af det bedste han ved det er at lege med havesprinkleren… It never gets old som man siger…sev151

Som den videnskabsmand han er, så nyder han dog også at gå på udfordkning i naturen. Han er begyndt at samle på biller, insekter og krybdyr, men Erin er ikke helt vild med hans nye hobby og prøver at overtale ham til at nøjes med at kigge på fugle. Theodor er dog ikke til at stoppe og den gule slange skal naturligvis med ham hjem!sev153

Nu hvor Erin er gået på pension er hun også begyndt at interessere sig for havebrug og Theodor vil mægtig gerne lære hende en masse. Men haven er stadigvæk lidt hans baby, så han passer godt på at hun ikke kommer til at gøre noget forkert.sev154

Nu hvor Erik faktisk er det eneste hjemmeboende barn, så får katten Tugger en masse opmærksomhed fra både Erik og fra Theodor og Erin. Kun det bedste er godt nok til Tugger og den bliver vist forkælet mere end hvad godt er.

Erik har netop fået at vide at han er blevet optaget på skolens udvekslingsprogram og han skal i det kommende skoleår være på udveksling i Frankrig. Han har ikke fortalt det til Tamara endnu… Han har faktisk slet ikke fortalt hende at han har søgt ind, for han vidste slet ikke om han ville blive optaget. Men nu bliver han nødt til at få det fortalt… Men han vil ikke gøre det lige nu, for i aften er der bal på skolen og det skal være en uforglemmelig aften.

sev152

sev155

sev156

Erik og Tamara hopper i deres fine tøj og gør klar til at tage til festen med deres venner.

sev157

De har naturligvis sørget for en stor limousine så de kan ankomme til festen i stil. Erik vil sørge for at Tamara får en uforglemmelig aften. Og så må han i morgen tage stilling til hvordan han skal få det fortalt at han skal til Frankrig.

Men han burde have vidst bedre, for han kommer naturligvis til at tale over sig til festen og Tamara overhører at han fortæller det til nogle af vennerne. Det ligger lidt en dæmper på stemningen mellem de to, men det ender ud i en god snak og Tamara glæder sig på hans vegne og de kan jo bare være langdistancekærester – det er der jo så mange der er. Det skulle vel nok kunne fungere…

Hvordan mon Erins pensionisttilværelse kommer til at være? Og hvordan vil det gå Erik i Frankring? Vil ham og Tamara kunne holde forholdet ved lige? Alt det finder vi ud af i de kommende afsnit af Familien Severinsen.