Er du en af dem der ikke er så vild med, at give dine simmere de mindre attraktive egenskaber, ja så går du glip af noget! En af de egenskaber som kan være både sjov, praktisk og indbringende er ‘kleptoman‘ egenskaben.
Sådan stjæler din simmer
At din simmer er kleptoman indebærer, at du kan sende simmeren på besøg hos en hvilken som helst nabo, og offentlige grunde, og stjæle op til 3 objekter per dag. Det skal være efter 7pm og inden 6am, og det skal foregå i et rum hvor andre simmere ikke er til stede i (Medmindre du gerne vil blive opdaget). Du er desværre ikke så heldig, at du fuldstændig selv kan vælge hvilke objekter du gerne vil have fingrene i, så din simmer vælger helt selv. Derfor kan det af og til være praktisk at gå efter et rum med få, men gode, genstande i – så er chancen for at få det du vil have større. Du kan også forsøge at placere dig så tæt på den genstand du gerne vil have som muligt.
Når du er ankommet til en grund klikker du ude i et rum og vælger den mulighed der hedder noget alá “stjæl / steal items”, og herefter går din simmer til værks.
Efter at have stjålet
Når din simmer har nuppet en genstand eller to, så undrer du dig måske over hvor tingene bliver af. De bliver ikke placeret i din simmers rygsæk, men derimod i familie inventar listen, og du kan først placere disse objekter når du er tilbage på din egen grund igen. Får din simmer dårlig samvittighed over at have stjålet? Frygt ej, du kan blot trykke på din postkasse og sende tingene tilbage igen.
Obs .. Vidste du, at næsten alle rengøringsdamerne i spillet har kleptoman egenskaben? Bum bum, husk at holde øje med dem når de er i dit hus.