Sådan administrerer du et hotel

administrer-hotel

Dit job som hotelejer er at drive hotellet og opgradere det. Ideelt set er dit mål at øge dets stjerneklassifikation og udvide med alverdens rare ting som i sidste ende betyder, at du kan tillade dig at tage en høj pris på dit hotel.

Du administrerer hotellet via receptionsdesken og menuen “Feriehotelledelse”. Her kan du se hvordan økonomien på hotellet har det, hvad gæsterne skriver i deres anmeldelser og så kan du ansætte viceværter og bestemme hvordan uniformerne skal se ud. I feriehoteløkonomien kan du se hvor mange senge der er på dit hotel og hvor mange gæster der er indlogeret. Du kan også samtidig se hvilke udgifter og hvilke indtægter du har og selvfølgelig hvad det giver på bundlinjen. Tallene og anmeldelserne opdateres hver dag klokken 7.00. Du skal selv indsamle profitten hver dag og en besked plejer at poppe op og spørge dig om du vil indsamle overskuddet.

Som hotelejer er det naturligvis gratis at bo på hotellet og at benytte alle faciliteterne der er der.

hoteløkonomi

 

Gæster og priser

Du kan justere priserne ved at klikke på “Indstil feriehotelpriser”, hvor du kan vælge mellem tre prisniveauer. En god pejling for hvor prisniveauet skal være, kan du få ved at se på hvor mange af sengene der er fyldte. Hvis der er tomme senge er priserne for høje og hvis de er fyldte kan du godt hæve prisen, hvis den ikke allerede er max. Hvis sengene er tomme kan du dog også tilføje flere ting til dit hotel, som kan lokke gæster til.

Det højest mulige antal gæster der kan være på et hotel er 1000. Dog vil det betyde at der næsten ikke vil være plads til pools og andre rare ting. Det vurderes at den højeste kapacitet på et femstjernet hotel er omkring 2-300 gæster, hvilket vil give nok byggeplads til pools og andre faciliteter som vil retfærdiggøre at prisen er høj.

Stjerneklassifikation

Det er dit job at opgradere hotellet og leve op til de krav der er, hvis du har planer om at øge hotellets stjerneklassifikation. Der er visse ting der er med til at hæve niveauet. Blandt andet fine planter og træer, VIP-værelser, forøget kapacitet til gæster og swimming pools. Når du bygger og udvider, vil du ind imellem se et blåt plustegn, som indikerer at det er en forbedring ift. stjerneklassifikation. Det kan også hjælpe, hvis du imødekommer de behov dine gæster har. Du kan få en idé om hvad de synes ved at spørge dem personligt og ved at læse anmeldelser via receptionsdesken. Oftest er det ting som maden som de gerne vil have i en høj kvalitet og et stort udvalg, fitness faciliteter og boblebade osv.

hotel_anmeldelser

Hvis du har behov for at lave større opgraderinger kan du bruge receptionsdesken til at lukke dit hotel. Det vil koste lidt penge pga. nedetiden, men du vil til gengæld være i stand til at flytte bygninger. Du kan dog også klare noget af det uden at lukke ned, ved at bruge koden “moveobjets on”.

Uanset hvor store opgraderinger du laver, så er spillet programmeret sådan at du højst kan stige med 1 stjerne per dag.

Vi har ind imellem fået spørgsmålet: “Hvordan kommer jeg op på den 5. stjerne. Mit hotel bliver ved med kun at være på 4½”. Vi har selv haft succes med at sænke prisen til medium, når vi har stået fast på 4½ stjerne. Og det har lynhurtigt hjulpet på problemet og gjort hotellet 5 stjernet.

[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][styled_box title=”Har du nogle gode tips?” class=”sb_green”]Hvordan får du bedst stjerneklassifikationen til at stige? Del endelig dine tips med os andre, i kommentarfeltet herunder.[/styled_box][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]