Sådan starter du en Legacy udfordring i The Sims 4

Vi har begge været store fans af Legacy udfordringen lige siden vi først hørte om den for snart mange år siden. Faktisk er vores yndlingsfamilier, heriblandt Familien Severinsen, startet som en Legacy familie.

Grundprincippet i en Legacy udfordring er at starte med 1 simmer, flytte dem ind på den største og dyreste grund og lade dem knokle for at opbygge det liv de drømmer om. Man må ikke snyde og man må kun lade dem gifte sig med simmere som spillet genererer som f.eks. stuepigen, brandmanden osv. Og så handler det om at spille med familien i 10 generationer og hele tiden sørge for at en af børnene forbliver boende på grunden. Legacy betyder arv, hvilket i bund og grund er det som det hele handler om.

 

Sådan kommer du i gang med Legacy Udfordringen i The Sims 4

Den kvikke sims spiller har spottet at der ikke er nogle grunde der er lige så dyre, som dem der kom med de første byer i The Sims 3, men fortvivl ej. Der findes nemlig en nem måde at få den store grund og en lav beholdning på bankkontoen.

Trin 1

Lav en ung voksen simmer og flyt denne ind på en hvilken som helst grund, de har råd til.

 

Trin 2

Flyt husholdningen ud af den grund de lige har købt.

 

Trin 3

Tryk på grunden der tilhører Sloth familien (I Willow Creek) og smid dem på gaden.

 

Trin 4

Vælg at rydde grunden, således at deres ellers nydelige hus bliver jævnet med jorden.

 

Trin 5

Nu mangler du blot at komme af med nogle penge. Det gør du ved at gå ind i byg og finde statuen Ridderen om det ottekantede bord, som du placerer i din familieinventarliste. Den skal blive her til evig tid og må ikke sælges!

 

Nu har du en simmer på en stor grund og stort set ingen penge, præcis som det er meningen! Så er der ikke andet tilbage end at sige held og lykke og ikke mindst god fornøjelse!

 

> Du kan læse om Legacy principperne fra The Sims her