Savner du udfordringen ved, at have en familie der ikke havde råd til de mest fancy ting, og som generelt skulle kæmpe lidt mere for tingene? Jep, der har vi også været!
Tit og ofte ender vores familier med at have alt for mange penge i forhold til hvad de nogensinde får brug for. Så vi køber da bare dyre biler og store huse. Og arbejde – hvem gider have det? Gaaab.. Det bliver så hurtigt kedeligt. Derfor ville vi dele dette lille tip med jer, hvis I har det på samme måde.
Køb dyrt og giv væk
Der findes flere måder at komme af med din Simmers penge på. En af dem er at donere penge via postkassen, men her kan du maksimalt give 1000$ væk, og det kan man jo altså så bruge en hel dag på hvis man har mange penge. En smart og hurtig måde er derimod, at købe en eller flere meget dyre genstande, og ganske enkelt forære dem væk som gaver til en af dine Simmers venner.
Vi købte et par dyre sportsvogne, og gav dem til vennerne så de kunne cruise rundt i byen. På den måde kan der hurtigt ryge 200.000$ – og så er der altså igen noget at arbejde for i dit spil!
Har du andre tips til, hvordan man kan komme af med pengene?