Hvis det kniber med økonomien, eller din Simmer blot savner lidt selskab, hvorfor så ikke få et par roomies i husholdningen?
Få roomies hvis du har Universitetsliv
Med Sims 3 Universitetsliv kom muligheden for at spille med roomies både i universitetsbyen men også i din husholdning i dit eget nabolag. Hvad er roomies? Ja, roomies er en forkortelse for ordet ‘roommates’ som på dansk betyder bofæller. Det er mennesker din Simmer bor sammen med, men som ikke er en aktiv del af din husholdning, altså kan du ikke styre dem selv. Dine roomies betaler for at bo i din husholdning, og på den måde kan det altså være en nem måde at tjene penge på, hvis din Simmer mangler penge eller bare ikke gider have et job. Du kan kun få roomies i din husholdning hvis du har udvidelsespakken Universitetsliv.
Du kan selv styre hvor mange roomies du vil have, og det afhænger naturligvis også af, hvor mange Simmere du selv har i din husholdning. Hvis du har 1 Simmer selv, så vil du kunne få op til 7 roomies. Men som sagt, du kan selv styre det og vælge om der skal være 1, 4 eller 7. Smart! Derudover kan du også vælge, om det skal være både kvinder og mænd, eller en af delene. Hvis du skulle blive træt af at have en af dine roomies kan du vælge at smide personen ud, eller du kan vælge slet ikke at ville have roomies mere.
Se billed- og video guides herunder der viser præcis hvordan du får roomies, og fjerner dem igen.
Billedguide : Sådan får du roomies
Klik på din simmer og vælg smartphone
Klik herefter på Real estate og travel services
Vælg roommate services
Klik på ‘enable roommate services’ for at få roommates. Det er også her du trykker på ‘disable roommates’ hvis du ikke længere vil have dem.
Herefter får du en besked om at dine roommates kommer næste dag, og hvor meget du vil tjene per uge.
Videoguide : Sådan får du roomies i Sims 3