Vidste du, at du kvit og frit kan downloade Sims 3 verdenen Riverview? Riverview var den første verden der blev lavet til download, og det gør det til en verden af ældre dato. Men hvis du endnu ikke har haft fornøjelsen af at prøve Riverview, hvorfor så ikke kaste dig ud i det, nu hvor det er helt gratis?
Riverview – En afslappet landlig by
Riverview er den rette Sims 3 verden for dig hvis Simmere er lidt trætte af det glamourøse liv eller det hektiske byliv, og bare trænger til at læne sig tilbage i en afslappet atmosfære. Riverview er idyllisk og helt og aldeles stille og roligt. Sidder du derude og tænker, ja ja det er fint – men hvordan får JEG fat i Riverview gratis? Så er svaret ganske enkelt, at du frit kan downloade Riverview i EA store. Det eneste det kræver er, at du registrerer dit Sims 3 grundspil samtidig. Hvis du oplever problemer med det, så anbefaler vi dig at kontakte EA support da de er de eneste der kan hjælpe med registreringsproblemer.
Kort om Riverview
Riverview består af i alt 95 grunde, hvilket er 3 færre end Sunset Valley, men stadigvæk er det en rigtig stor verden i Sims standard. Det er lille by i den forstand, at det er lidt på landet og at alt er lidt ‘low key’. Byggestilen er landligt og lidt rustikt og der er få bygninger der er af mere industriel type. Med Riverview får du 50 nye spilbare Simmere, og du vil nok bemærke, at et par af dem er genkendelige fra Sims 2. Centrum af byen er placeret i den lille ø midt i verdenen, og her finder du alle de gængse butikker, steder og parker som alle verdener har.
Hele 22% af indbyggerne i Riverview er ældre, og det gør Riverview til verdenen med de ældste indbyggere sammenlignet med alle Sims 3 verdener. Men hey, hvem sagde at ældre ikke kan være sjove? Naturligt nok, så betyder det også at Riverview har den største mængde afdøde Simmere der spankulerer rundt og gør hvad spøgelser i Sims 3 nu gør.
Rundtur i Riverview
Vil du se lidt mere af Riverview? Så kan du i denne video komme på en lille rundtur rundt i den hyggelige verden. God fornøjelse!
> Download Riverview i Sims Store her