På det seneste har vi fået mange spørgsmål vedrørende den aktive husholdning, skiftning af denne og hvordan man hhv. opsplitter og blander husholdninger. Derfor vil vi i dette indlæg gennemgå de muligheder vi som spillere har for at styre vores simmers husholdninger. Stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet, hvis der er noget der ikke er helt klart.
Når du ønsker at skifte husholdning eller ændre på sammensætningen af din husholdning, skal du trykke på menuen nede i venstre hjørne og vælge “Redigér by”. Når du gør det bliver du spurgt om du vil gemme eller fortsætte uden at gemme. For en sikkerheds skyld må du hellere gemme.
Du kommer ud til oversigtskortet og du kan se hvilken husholdning du spiller i, ved at den er markeret med et grønt hus i modsætning til de andre, som er lilla.
Ønsker du at skifte din aktive husholdning skal du trykke på ikonet med de to huse, som vist på billedet nedenfor.
Når du skifter aktiv husholdning får du denne besked:
Dette betyder, at dine simmere i din nuværende aktive husholdning mister deres ønsker. Det kan du ikke rigtig gøre noget ved. Så hvis nu du er tæt på at opfylde et stort ønske, som giver mange livstidspoint, kan du evt. overveje at vente med denne handling indtil ønsket er opfyldt.
Hvis du trykker på det grønne hus i oversigtskortet, kommer følgende menu frem med din aktive husholdning:
Vælger du Smid ud flytter du hele familien ud af huset. Trykker du Bland med får du mulighed for at vælge en anden familie i byen de skal blandes med. Trykker du på Opdel husholdning, får du mulighed for at flytte en eller flere medlemmer af husholdningen ud.
Når du vælger Bland husholdning og du har valgt den husholdning du ønsker at blande med, får du følgende menu frem:
Nu markerer du så den simmer du ønsker at flytte ud og trykker på pilen.
Nu kan du så se, hvordan dine husholdninger vil se ud efter de er blevet blandet. Det er stadigvæk den samme familie som før, der er den aktive husholdning. Men det kan du ændre sidenhen, hvis du ønsker.
Når du trykker på del husholdning, får du en menu op som før, hvor du har en liste over dine husholdningsmedlemmer.
Som før vælger du den person der skal flytte ud og trykker på pilen for at flytte dem over til højre.
Ved at acceptere får Mercedes nu det hus, som Addison ellers boede alene i (samt hans penge). Dette er faktisk den letteste måde at få et lækkert hus på eller få nogle penge. Ganske simpelt, udse dig det hus du vil have, bland din simmer med familien og smid dem ud efterfølgende, de behøver ikke engang kende hinanden.
Den simmer du smider ud kommer ned i udklipsholderen.
Ønsker du så at vælge en simmer fra udklipsholderen, som skal flytte ind i en husholdning gør du sådan her:
Tryk på den simmer/familie du vil flytte ind med en anden familie og tryk på “Anbring kopi”.
Så trykker du dernæst på det hus du vil flytte dem ind i…
Nu får du et billede af den familie der bor i huset og du kan trykke på “Bland”, hvis du er sikker på at de skal bo her.
Og så får du opdateret familiebilledet og kan se alle dem der bor her nu.
Et af de spørgsmål vi har fået et par gange er: “Jeg har en familie, hvis barn er blevet voksen og skal flytte hjemmefra. Nu vil jeg gerne kunne spille i begge familierne, hvordan gør jeg det?“.
Det var lidt lettere i Sims 2 at gøre dette, da der ikke var et historieforløb på samme måde som i Sims 3. Historieforløbet betyder at de andre simmere i byen har et liv samtidig med din simmers liv. Altså at de bliver gift, får børn, dør osv. Det betyder også at hvis du f.eks. flytter din datter ud, så kan du godt risikere at hun ligepludselig har et barn og måske også en mand. Og de kan altså sagtens få børn uden en partner på denne måde.
Der er dog en måde at komme omkring dette på…
Du har nemlig mulighed for at slå historieforløbet fra, ved at gå ind i indstillinger.
Lige nu er Aktivér historieforløb vinget af. Men hvis du fjerner det, vil tiden ikke længere gå i de andre familier i byen og de vil ikke blive gift, få børn osv. Dvs. at hvis du flytter dit barn ud kan du skifte aktiv husholdning og veksle mellem de to familier og på den måde styre slagets gang.
Dette har dog også den ulempe at det jo så gælder for alle familier i byen og ikke kun dem du spiller med. Derudover mister de alle deres ønsker, som beskrevet længere oppe, hver gang du skifter aktiv husholdning.
En anden mulighed er at du simpelthen gemmer dine familier i to forskellige spil. Lad os for letheds skyld lade som om din oprindelige familie hedder “Familie 1“. Nu går du så ned i menuen og trykker “Gem som” og kalder filen for “Familie 2“. Så flytter du barnet ud, skifter aktiv husholdning således at din aktive husholdning er den hvor barnet som lige er flyttet ud, bor i og gemmer igen som Familie 2. Næste gang du starter spillet op kan du ude i hovedmenuen vælge, om du vil spille med Familie 1, hvor forældrene bor eller Familie 2, hvor barnet bor.
Vi håber dette kunne hjælpe med at skabe lidt klarhed over hvordan det hænger sammen. Men stil endelig spørgsmål, og så vil vi hjælpe så godt vi kan.