Vi har tidligere skrevet om forskellige udfordringer til dit Sims spil. Blandt andet er der Legacy udfordringen og så har vi skrevet om forskellige ting du kan gøre for at udfordre dig selv i dit spil.
En læser gjorde os for nylig opmærksomme på en udfordring, som vi ikke kendte til i forvejen. Den lyder sjov, så vi tænkte at vi ville introducere jer for den.
Midnight Sun Challenge
Du kan ikke huske ret meget af hvad der er sket, men dit krydstogtskib sank, redningsbåden gik i stykker og du endte her…. Velkommen til Midnight Sun Challenge, MSC!
Først og fremmest så er det meningen at denne udfordring skal spilles i en speciel verden, Isle of the Midnight Sun, hvilket er en isoleret ø, hvilket er meningen i denne udfordring – du kommer til at være isoleret.
Der findes to versioner af verdenen. Version 2 skal du bruge hvis du ikke har Paradisøen og Version 3 skal du bruge hvis du har Paradisøen. Verdenen i version 3 har en husbåd og så er der mulighed for at dykke. Du kan sagtens have begge verdener installeret på samme tid.
Download Isle of the Midnight Sun
v. 2 – Grund spillet (ø version)
v. 3 – Paradisøen (husbåd version)
Sådan spiller du med Midnight Sun udfordringen
Det anbefales at du har enten Verdenseventyr eller Universitetsliv installeret, da det ellers er umuligt at spille uden at bryde reglerne.
Du starter med at lave et nyt spil i den verden du lige har hentet – Isle of Midnight Sun, og så laver du en ny simmer som er enten ung voksen eller voksen. Det er helt op til dig hvordan simmeren skal se ud. Når du har lavet din simmer flytter du dem ind på den eneste grund der er i byen, en 10 x 10 grund som koster 13.500 simoleoner.
Denne simmer er nu starten på den familie, hvis mission er at overleve på denne lille ø i 5 generationer. Udfordringen er gennemført når det første barn fra den femte generation bliver ung voksen. Din simmer må gøre hvad de kan for at tjene penge, inkl. male, skrive, fiske osv. Du skal spille med den levetid der hedder normal, således at en simmer bliver mellem 80 og 100 dage.
Eftersom der ikke er andre simmere i nabolaget bor din simmer i total isolation. Formålet med denne udfordring er isolation og derfor må du IKKE tale med hverken postbuddet eller paparazzier som kommer i nærheden af din grund. Det gælder også havfruer som du kan finde i version 3, hvis du har verdenseventyr.
Dette betyder også at du er nødt til at rejse til enten Frankrig, Kina eller Egypten for at finde en partner at få børn med, da du heller ikke må adoptere. Men vær opmærksom på at en simmer kun må tage på ferie tre gange i deres liv og de må ikke besøge det samme sted mere end to gange. Hvis din simmer har været på ferie 1 gang, så må de ikke tage på universitetet.
Spiller du med Universitetsliv?
Hvis du har installeret Universitetsliv er der lavet den tilføjelse at din simmer må gå på Universitetet i stedet for at rejse til et andet land, for at finde en partner. På Universitetet gælder de samme regler med at de må tage afsted to gange så de kan færddiggøre deres uddannelse, men de må ikke rejse afsted en tredje gang. Hvis en simmer har været på universitetet er det forbudt at rejse til et andet land.
Hvis du har Ind i Fremtiden installeret, så er det ikke tilladt at rejse til fremtiden.
En vigtig detalje er at alle der fødes på grunden eller giftes ind i familien SKAL bo på øen og må aldrig forlade den før Manden med Leen sørger for at de kommer et andet sted hen. Den eneste undtagelse til dette er det begrænsede antal ferier som er tilladt. Under en simmers barndom må du aldrig selv vælge deres egenskaber, de skal vælges tilfældigt. Du må ikke prøve at sende dine børn på kostskole, da det ikke er muligt for en taxa at hente dem.
Til sidst… Du må ikke bruge snydekoder med mindre det er for at nulstille en simmer (resetsim) eller flytte noget der er i vejen (moveobjects). Det er selvfølgelig op til dig selv om du vil følge reglerne i denne udfordring, men du må ikke bruge mods som ændrer forudsætninger i spillet med hensyn til færdigheder, humør osv.
Hvis du har Årstider: Fordi øen ligger på en lav grund og sneen ser forkert ud her, så bør du slå sneen fra og vælge at det ikke kan blive vinter – det kan du gøre i indstillinger i spillet. Dette er blot en anbefaling, men du bestemmer selv.
Har du prøvet Midnight Sun Challenge?
Vi vil super gerne høre hvilke erfaringer i har med Midnight Sun Challenge! Vi har ikke selv prøvet det endnu, men vi skal bestemt ikke udelukke at det sker. Brug endelig kommentarfeltet til at dele tips og hjælpe hinanden :-)