Landliv – Få høns i Sims 3

sims 3 landliv med hønsebur

I sidste uge er der kommet en ny indholdspakke i EA’s butik, og det er i den grad noget som vi har sukket længe efter. Derfor skulle den naturligvis også ind i vores spil.

Vi taler selvfølgelig om Landliv og ikke mindst hanefjer fællesskabet som det nye hønsehus bliver kaldt.

Hvis dine simmere får dette hønsehus kan de samle æg hver morgen og man kan også være heldig at finde sjældne og eksotiske æg som kan underholde dine simmere. Der er også mulighed for at samle et æg om aftenen, hvis du husker at fodre kyllingerne.

sims 3 landliv med hønsebur

Faktisk kan du også snakke med kyllingerne, så der er altså ingen grund til at føle sig ensom! Man kan spørge dem om en masse ting, som f.eks. hvad kom først, hønen eller ægget eller hvorfor de går over vejen. Hvis simmeren føler de får en ny universel viden, så få de også en ny humørstump :-) Der er dog også risiko for at du støder på den onde kylling Charles, som godt kan være lidt af en idiot. Nogle gange vil han skændes og andre gange fornærme dine simmere. Hvis du bliver ved med at skændes med ham, kan han måske lære en ting fra din simmer også.

Du kan udklække små kyllinger, hvis du lader være med at samle æg ind i et par dage. Og hvem vil ikke elske at lege med små nuser kyllinger? Min simmer var vild med det!
sims 3 landliv med kyllinger

sims 3 landliv med hønsebur

sims 3 landliv med hønsebur

Her er netop blevet udklækket små søde kyllinger. Vi er spændt på at se om de vokser og bevæger sig mere rundt, når de bliver store. Nu er de i hvert fald hegnet inde, hvis de skulle få lyst at gå ud på vejen.

sims 3 landliv med hønsebur

Bag på huset kan man indsamle æg morgen og aften, hvis man er heldig.

Med til Landlivspakken hører også nye møbler og tøj til alle aldersgrupper. Se mere og køb evt. pakken her. Den koster lige nu 1250 simpoint i EA store.