Guide til job i Sims 3

Vi får rigtig ofte spørgsmål om hvordan man kan skabe udfordringer i sit spil, og dermed også hvordan man kan gøre sit Sims 3 endnu sjovere. Vi kender selv alt til det med, at man kan køre lidt død i spillet, og her er udfordringer altså guld værd!

Der findes mange forskellige måder hvorpå man kan give sig selv udfordringer i spillet, og en af dem er via karrierer, professioner og deltidsarbejde. I dette indlæg har vi lavet den ultimative job guide til dig der vil sende din Simmer helt til tops i en karriere. Dette indlæg handler om følgende ting inden for karriere i Sims 3 (klik på de enkelte links for at gå til sektionen);

 

 

Sådan får din Simmer et job

Teenagere, ung voksne, voksne og ældre kan alle få et job i Sims 3, og det er ganske enkelt at få det. For at give din Simmer et job har du et par forskellige muligheder. Du kan enten…

  1. Kigge efter job i avisen
  2. Kigge efter job på computeren
  3. Klikke på bygningen i byen hvor arbejdspladsen holder til, og få job

 

Når du kigger i avisen og på computeren efter job får du tilbudt en håndfuld forskellige job, men det er langt fra alle. Det skifter fra dag til dag. Så snart du har accepteret et job vil du nede i panelet (blå bar nederst på skærmen) kunne se hvornår din Simmer skal på arbejde, hvor meget de tjener osv.

 

 

sims-3-job-tatovør

Karriere & professions oversigt i Sims 3

 

Karrierer og professioner du kan få, som vi endnu ikke har lavet guides til er:

  • Akrobat
  • Arkitekt
  • Brandmand
  • Spøgelsesjæger
  • Detektiv
  • Magiker
  • Astronom
  • Bot bygger
  • Film
  • Sandsigerske
  • Videospils udvikler
  • Alkemist
  • Fisker
  • Bandmedlem
  • Gartner
  • Jockey /Heste ejer
  • Nektar producent
  • Opfinder
  • Maler
  • Fotograf
  • Dykker
  • Skulptør
  • Forfatter
  • Opfinder
  • Kunstvurderer

 

sims-3-job

 

Deltidsarbejde i Sims 3

Alle simmere, som ikke har et almindeligt arbejde, kan få et deltidsjob. Dette er desuden den eneste måde en teenager eller ældre kan få et arbejde på, men voksne simmere kan også varetage disse stillinger. Det er en god mulighed for at tjene lidt penge til husholdningen, for de simmere der synes der er mere i livet end et fuldtidsjob eller for den yngre og ældre generation at bidrage til husholdningsbudgettet.

Næsten alle deltidsjob giver det samme i løn, så du kan lige så godt vælge ud fra arbejdstidspunkterne og hvad der passer bedst ind i familien. De nedenstående lønninger er grundlønnen, men når de når niveau 3 er det muligt at få lønforhøjelser, hvis simmeren holder sin performance oppe på arbejdet.

 

Boghandlerekspedient

Dette arbejde får du hos boghandleren og byder på arbejdstider fra mandag til fredag i tidsrummet 16-19.

  • Kassespecialist (30$)
  • Boggenreopstiller (50$)
  • Bogklubsmoderator (80 $)

 

Købmandsekspedient

Arbejdstiderne er det samme som nævnt ovenfor.

  • Kvalitetskontrollant (30$)
  • Tilbudskampagne specialist (50$)
  • Shoppingmusik DJ (80$)

 

Mausoleumsbestyrer

For at få dette job, skal du tage til kirkegården og klikke på selve mausolæet. Arbejdstiderne er fra 18-21 og du får fri onsdag og torsdag.

  • Begravelsesspecialist (33$)
  • Dødebestyrer (55$)
  • Nekrologskribent (88$)

 

Spaspecialist

Dette job er et af to i spasalonen. Der arbejdes alle dage pånær mandag og tirsdag og arbejdstiderne er fra 15-18.

  • Tøjfolder (33$)
  • Prøverumsvagt (55$)
  • Spapakkesælger (88$)

 

Receptionist

Det andet job, som er muligt at få i spasalonen. Der arbejdes alle dage på nær tirsdage og fredage fra 15-18.

  • Drinkskonsulent (33$)
  • Forbrugsspecialist (55$)
  • Ekspedient (88$)

 

Rumvæseners forsøgsperson

Et nyt deltidsjob der kom med Årstider og som kun er tilgængeligt for rumvæsener. Du får jobbet på videnskabscenteret. Arbejdstiderne er mandag til fredag fra 16-19. Der er 20 % chance for at dine rumvæsener kommer hjem fra arbejde med kvalme, som følge af de mystiske eksperimenter.

  • Undersøgelsesassistent (64$)
  • Prøveeksemplar (levende) (84$)
  • Organfarm (114$)

 

job og karriere sims 3

Gode egenskaber til karrieren

Hvis du er en ambitiøs simspiller der gerne vil have dine Simmere skal have en fantastisk karriere, så kan det være du skal overveje at udstyre dem med de helt rigtige egenskaber. For det er jo ikke helt ligemeget hvordan Simmerne er, i forhold til hvordan deres fremtid og karriere skal se ud.

At have de rette egenskaber er ikke en garanti for, at dine Simmere vil flyve til tops i deres karrierespor, men det vil helt sikkert hjælpe dem godt på vej.

Ambitiøs: Med egenskaben ambitiøs vil din Simmer få flere langtidslykkepoint for hver gang de opfylder et ønske – på den måde kan de købe langtidsbelønninger hurtigere, og dermed få flere fordele i livet og karrieren. At være ambitiøs betyder også, at Simmeren hele tiden har et ønske om, at forbedre deres karriere, og på den måde vil du få masser af mulighed for at opfylde dé ønsker for dem. Ambitiøse Simmere får også lettere lønforhøjelse og bliver forfremmet.

 

Karismatisk: De karismatiske Simmere har det grundlæggende nemmere ved at snakke med folk og få venner, og det vil gavne dem i deres karriere hvis de kan blive venner med deres kolleger og chefer – i visse karrierer kan det være et krav at blive venner med de andre.

 

Venlig: Venlige Simmere har ligesom de karismatiske Simmere lettere ved at få venner, og det kan igen gavne dem.

 

Over emotionel: Simmere der er i kontakt med deres følelser får et ekstra +25% boost for hver gang de har en positiv moodlet, og noget af det absolut vigtigste for at klare sig godt i karrieren er, at være i godt humør. Hvis du kan få din Simmer i godt humør, uden negative moodlets inden de skal på arbejde – så ligger forfremmelsen lige rundt om hjørnet.

Schmoozer: Schmoozere er fantastiske til at bygge forhold til andre Simmere, og de bruger ‘schmooze’ i stedet for den sædvanlige ‘chat’. Når du er på arbejde, så prøv at snak med medarbejderne eller hjælp chefen, og se hvor effektiv denne egenskaben!

 

Workaholic: En workaholic er som skabt til at arbejde. En workaholic undgår lettere at blive stresset, og de vil finde en glæde i at være på arbejde – altså en positiv moodlet. De kan arbejdere hårdere og arbejde hjemmefra på computeren hvilket vil forbedre deres job performance endnu mere. Kombiner en workaholic med de andre egenskaber, og du har en super karriere Simmer!

 

spøgelsesjæger-profession

Sådan får du succes i din karriere i Sims 3

Vi indrømmer gerne, at det der med karriere i Sims for vores vedkommende har mistet lidt fokus, efter der for alvor begyndte at komme mange udvidelsespakker, og SÅ mange andre muligheder. I dag kan en familie jo overleve hvis bare forældrene har en have og sælger deres grøntsager. MEN, der kan altså være meget sjov gemt i de mange forskellige jobs man kan få, og hvis du trænger til lidt flere udfordringer i spillet, hvorfor så ikke give dig i kast med en karriere og føre den helt til tops?

Det sjove ved en karriere er, at man kan rykke sig, blive bedre, blive forfremmet, tjene flere penge og få sjove gaver. Vidste du f.eks. at man som politimand får sin egen politibil? Jep, bare én af de små ting der gør en karriere det ekstra sjov. Så hvordan er det lige man skal bære sig ad, hvis man gerne vil føre en Simmer til tops i en karriere? Læs med herunder og få de praktisk tips til hvad du skal gøre og stræbe efter.

 

Tips til at blive forfremmet i sims 3

Som oftest starter din Simmer fuldstændig fra bunden af i deres karriere, men det betyder ikke at de ikke kan nå til tops! For at din Simmer kan blive forfremmet skal du sørge for, at holde karriere-barometeret grønt! Barometeret er en indikator for, hvor godt de klarer sig på jobbet, hvor rød er virkelig skidt og grøn er rigtig godt.

Hvis din Simmer er i godt humør og har fået de færdigheder der kræves på det pågældende niveau, så vil barometeret stige – og når det når til tops vil du blive forfremmet. Hvis du gennemfører diverse udfordringer du får i løbet af karrieren vil det også forbedre din præstation.

 

Altid godt humør

Et godt humør er alfa omega for, om din Simmer klarer sig godt på arbejdet. Du bliver nødt til, at få dem op flere timer før bilen dytter ude foran, så de kan tisse af, komme i bad, få mad og få en dosis underholdning hvis de trænger til det. Hvis de er i godt humør når de tager hjemmefra vil du kunne vælge at de kan “arbejde hårdt” – uden at det dræner dem for energi og livsglæde.

 

Få styr på færdighederne

Til hver karriere hører der en række færdigheder som din Simmer skal kunne. Din Simmer vil altid skulle ende med at have 10 point i en eller flere færdigheder, og nogle gange kan det være vanvittigt hårdt at nå. Vi husker tydeligt alle de mange timer vores Simmere har stået foran spejlet og trænet karisma point (dengang hvor samtale med andre IKKE gav karisma point) – men i dag er det altså væsentlig nemmere at få tjent point i de forskellige færdigheder.

Som skrevet ovenover, så skal din Simmer sigte efter at have nået de færdigheder der kræves til det pågældende niveau de er på i karrieren. Hvis det kræves at de har 5 i karisma og din Simmer kun har 1 – ja så er det altså om at komme i gang. Ellers kan forfremmelsen vente længe på sig. Her kan det betale sig at have en vampyr der som børn og unge lærer væsentlig hurtigere end almindelige Simmere, eller hvis din Simmer har egenskaben bogorm, som gør at de læser hurtigere.

 

Lær din chef at kende

Det er altid en god idé, at være på god fod med din Simmers chef. Lær ham/hende at kende og byg et venskab op, på den måde vil du ligefrem også kunne bede om lønforhøjelse! Win!

Det var et par af de grundlæggende tips til, hvordan du kan styrke din Simmers karriere i Sims 3, og komme et skridt tættere på toppen. Hvad er dine tips til at klare sig godt på jobbet?