Karisma færdighed

Karismafærdigheden vil hjælpe din simmer med at opbygge venskaber og andre relationer hurtigere, ved at øge succesraten for sociale interaktioner samt låse op for nye. Start med at tale med andre simmere eller øv dig på en tale foran spejlet, for at komme i gang med karismafærdigheden. Det ideelle humør for en simmer der skal lære karismafærdigheden er selvsikker eller glad.

Karismafærdigheden opbygges hver gang din simmer taler med andre simmere, uanset omstændighederne. I og med at simmere har et behov for at socialisere, så er karismafærdigheden altså nyttig for alle simmere. Især de simmere, hvis karriere tvinger dem til at opbygge relationer, kan have stor nytte af karismafærdigheden.

Der går ikke længe før din simmer får mulighed for at øve sig i at fortælle historier eller øve sig i episke historier, når simmeren føler sig selvsikker og står foran spejlet. Hvis simmeren føler sig flirtende, så kan der øves scorereplikker i spejlet.

 

Niveauer i Karismafærdigheden

  1. Har mere held med at fortælle succefulde vittigheder og lærer andre simmeres egenskaber hurtigere.
  2. Kan bruge interaktionen “Gør dagen bedre”
  3. Donere til online velgørenhed, øve scorereplikker i spejlet, flatterende interaktioner
  4. Glat undskyldning, munter introduktion
  5. Starte socialt netværk på computeren, øve historiefortælling på computeren, flirtende introduktion
  6. “Sweet talk”, uploade billeder til computeren
  7. Spørge simmere om et lille lån samt betale lån tilbage
  8. Opfinde nye hashtags, fortryllende introduktion
  9. Spørge simmere om et stort lån
  10. Uploade virale video samt ringe til chefen og forhandle forfremmelse

 

Den primære fordel ved at være karismatisk er den effekt det har på simmerens relationer. Baren stiger lidt hurtigere og interaktionerne vil i højere grad blive accepteret end føre til pinlige øjeblikke. Et boost i ens karisma kan være så effektfuld at en simmer med niveau 10 i karisma kan gå fra at møde en simmer til at have juhuu med simmeren i løbet af 10 interaktioner, så længe der er et sted de kan have juhuu!

 

Spørg om et lån

Ja du læste rigtigt. En karismatisk simmer kan spørge en anden simmer om et lille (500 simoleoner) eller et stort (2000 simoleoner) lån. Disse lån behøver ikke at blive betalt tilbage og simmerne går som regel med til at låne pengene ud, hvis bare tonen er behagelig. Der kan dog være behov for et vist venskabsniveau, før de vil give dig det store lån. Spillet holder styr på hvor meget du har lånt af hvilke simmere og hvis lånet bliver tilbagebetalt, så vil venskabet stige en smule. En single simmer vil kun give dig ét stort og ét lille lån indtil de er betalt tilbage, men der er jo andre simmere at nasse på :-) Faktisk er det jo også en måde at tjene penge på, du kan blive ved indtil du løber tør for simmere at låne fra og er tvunget til at betale tilbage.

 

Sociale netværk

Simmere der når til niveau 5 i Karismafærdigheden kan oprette en profil på et socialt netværk i Sims 4. Dette er en måde både at øge karisma, have det sjovt og opfylde sociale behov på samme tid. Det kræves dog at du laver en masse interaktioner ift. at opdatere dit netværk. Det er sådan du får flere følgere. Du vil få mulighed for at uploade billeder og opfinde nye hashtags, begge dele kan enten give dig flere følgere eller du kan tabe følgere ved det. Hvis du uploader virale videoer kan du få helt op til 40-50 nye følgere! Ud over at få følgere så synes der ikke at være meget at hente for din simmere ved at have en stærk profil på det sociale netværk. Det er ikke muligt at tjene penge ligesom bloggere f.eks. gør, så det skal nok primært ses som en måde at øge karismafærdigehden.