Når du henter brugerlavet materiale ned til dit Sims 3 spil, så ligger det som regel som en sims3pack fil, som er meget let at have med at gøre. Skulle du nu alligevel have problemer med at få tingene ind i spillet, vil vi gerne vise dig hvordan du gør her.
Lad os nu antage at du har valgt at hente Sømileparken – en park du kan placere i dit eget nabolag, som indeholder en sø, hvor der er fisk fra både Kina, Egypten og Frankrig. Den har vi lagt til download som en zip fil. For at åbne en zip fil skal du bruge et program som f.eks. winzip eller winrar. Det er gratis versioner som du kan finde her og her.
Her vælger vi at åbne zip filen med winrar.
Når vi åbner den får vi ovenstående billede frem, hvor vi kan se at Sømileparken ligger som en sims3.pack fil.
Nu vælger vi at trykke på udpak til og får følgende menu frem:
Her vælger du at placere filen i download mappen, som i forvejen ligger i dit sims 3 arkiv.
Går du ind i downloadmappen C:\Users\Navn\Documents\Electronic Arts\The Sims 3\Downloads, så vil du nu så at der ligger en fil der hedder Sømileparken. Næste skridt er at få åbnet din The Sims 3 launcher.
Nu vælger du at gå ind i menuen downloads, hakke af ud for Sømileparken og trykke på “Installér”.
Programmet går nu igang med at installere filen.
Du ved den er færdig når du får ovenstående besked.
Du vil nu kunne finde grunden i dit Sims spil under offentlige grunde (samme sted som barer, restauranter osv.) og herfra kan du vælge at placere den. Husk at du skal vælge grundtype som offentligt fiskested, hvis du har hentet Sømileparken. Har du hjælp til den del kan du læse indlægget “Placering af grund i The Sims 3 nabolag“.