Kære dagbog
Nu er vinteren kommet til byen, og sneen har lagt sig som et stort, tykt tæppe, henover hele haven. Snart er det Snefnugdag, og vi har besluttet at invitere vores venner forbi til hygge og mad, og måske lidt gaveudveksling. Men det er ikke dét vi sætter fokus på. Julen handler jo om at være sammen med folk man holder af, og jeg kunne ikke ønske mig, at være noget andet sted.
Sophie er efterhånden fast inventar hjemme hos os, hvilket er rigtig hyggeligt. Hun hjælper os med Zarafinah en gang i mellem, og selvfølgelig har hun sagt ja til at komme og holde Snefnugdag med os.
Hele vinteren har skolen været lukket, på grund af al den sne vi har fået. Det ligger så smukt, men det er også virkelig koldt, så vi holder os for det meste indenfor, hvor vi næsten er færdig med at renovere huset. Vi mangler faktisk kun brusekabine, og mit og Milans soveværelse.
Maddison, som lovede at hjælpe til med Zarafinah, har virkelig levet op til sin storesøsteropgave. Og hun klarer det så godt, både i skolen, hvor hun får topkarakterer, lektier, arbejdet, og hjemme. Og hun har stadig tid til både Sophie og en hemmelig ven. Vi må ikke vide hvem han er, men mon ikke der er amoriner i luften?
Nu skal jeg til at skrive invitationer til vores Snefnugfest. Bagefter skal huset julepyntes op. Min yndlingsting. Og når nu vi ikke havde råd, da det var uhyggedag, så får den fuld skrue her til jul! Alle lysene er allerede sat op, langs taget, og dekorationerne i haven er sat op.
Nu er vi faktisk klar til gæsterne. Og de kan komme når som helst. Og tænk engang. Den første gæst der kom, det var Argus. Jeg havde inviteret ham, men havde ikke set eller hørt fra ham siden vores housewarming, for længe siden. Så jeg blev godt nok overasket da han stod der i døren med en portion mad, og en masse gaver. Men hvor var det dejligt at se ham igen! Da vi skulle åbne gaver satte han sig ved siden af Maddie. Det kan godt være det bare er mig, men jeg synes altså der blev sendt nogle blikke mellem de to, og tidligere er jeg ret sikker på at hun kyssede ham! Jeg må lige finde ud af om der sker noget mellem de to.
Heldigvis blev Maddie nødt til at gå kort efter gaverne var blevet åbnet. Det var hendes store aften, hun skulle til sit skolebal. Hun kom først hjem lidt over 22, men med en masse gode nyheder. Hun var blevet kåret til ballets dronning! Ih hvor var jeg stolt! For selvfølgelig er min datter den smukkeste! Men da hun blev kåret havde hun et anfald, så det må betyde at det er indre skønhed der tæller, når de kårer kongen og dronningen. Den eneste dårlige nyhed hun havde, var at hun var blevet afvist, da hun spurgte den kårede konge om han ville danse. Dét ville han bestemt ikke.
Da hun kom hjem gik hun direkte i seng. I morgen begynder et nyt år, og det bliver spændende og opleve hvad der sker. Jeg har nemlig lige læst i avisen at de har fundet en kur mod varulvesyndromet. Jeg glæder mig til at læse mere om det.
Maddie skal også snart holde både fødselsdag og dimission. Får jeg mon børnebørn i en nær fremtid? Jeg skal også selv starte første dag på jobbet i morgen. Spændende.
Kærlig hilsen Hazel.