Kære dagbog
Da jeg vågnede morges havde jeg det rigtig underligt. Jeg tror jeg er ved at blive syg, og oveni det så er Milan sur på mig. Eller han er ikke sur, han er nok mere skuffet over at jeg endnu ikke har svaret ham mht. det der babyfeber han har fået… Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Udover at kaste op hele tiden. Jeg hader efteråret, lige bortset fra at det er uhyggedag i morgen. Jeg håber bare at jeg er blevet rask til den tid.
Milan er endnu engang blevet forfremmet, så nu kan han kalde sig for Kokkeassistent. Igen fik han en bonus, og den her gang fik han også en fridag. Så nu håber jeg at vi kan få snakket sammen. Vi skal bare lige have overstået vores kostumefest først… Jeg har gået og glædet mig så meget til den, og nu hvor det er lige om hjørnet, så vil jeg bare have den overstået. Gid Milan dog ville snakke med mig.
Det er endelig blevet Uhyggedag, og gæsterne kommer om nogle timer. Inden da skal jeg til lægen. Jeg er stadig rigtig syg så jeg håber han gav give mig en influenzavaccination så jeg kan blive rask. Da jeg kom ud fra lægen igen var jeg helt rundt på gulvet. Han fortalte mig at jeg sagtens kunne få min vaccination, men den ville ikke hjælpe, for det forholdt sig sådan at jeg faktisk var gravid!
Jeg anede ikke hvad jeg skulle hverken gøre eller sige. Men jeg var nødt til at fortælle Milan det. Og han blev så glad! Han smilede over hele ansigtet og klappede i hænderne som et lille barn! Og hans reaktion smittede faktisk af på mig. Jeg går og tager mig selv i at smile når jeg kigger ned på min lille mave. Gad vide hvad der vokser derinde?
Jeg må i gang med at gøre klar til gæsterne, de kan komme når som helst, og så er der dømt udklædning. Gad vide om vi kan genkende hinanden? Jeg har købt et koplantehoved til Maddie og Milan havde klædt sig ud som Hård Type.
Jeg selv var klædt ud som gravid, da det var den aften vi valgte også at offentliggøre det for vores venner.
De lykønskede os, men det var lidt svært at tage dem seriøst når de var udklædt som blandt andet tyveknægte, brandfolk, zebra, tiger, nisser og hotdogs. Men det var en rigtig dejlig aften og en skøn fest. Da de alle var gået, satte Milan og jeg os ned og begyndt at snakke navne. Vi var helt enige om drengenavnet, men hvis det blev en pige så havde vi begge en masse gode ideer. Vi har heldigvis god tid til at finde på noget og blive enige.
Maddison havde fødselsdag kort efter. Tænk at hun allerede er teenager. Jeg synes lige hun er kommet til verden. Men den tankegang må vel også tyde på at jeg er klar til endnu en lille i huset.
Hun er blevet en ganske smuk ung kvinde efterhånden. Hun glæder sig også rigtig meget til at blive storesøster. Vi har været ude og kigge på tapet og gulvtæppe, men det er godt ok svært når man ikke kender kønnet på baby, så indtil videre går vi efter de gule farver.
En sidste ting inden jeg smutter ind i seng til Milan; jeg har stadig ikke haft noget anfald, og heller ej har Maddie! Er vi mon ved at blive kurreret? Har ondskaben sluppet vores kroppe?
Kærlig hilsen Hazel