Kære dagbog.
Da jeg vågnede i dag fik jeg en sms. Fra Argus. Det havde jeg ikke regnet med, gad vide hvad han vil? ”Tag til Den Gamle Sal” stod der. Gad vide hvad det betyder? Jeg søgte lidt på det på min telefon. Man kan åbenbart researche sygdom dér. Så skal jeg også derhen! Det kan være jeg kan få svar. Men så skal mig og Maddie altså også til lægen lige bagefter!
Da jeg kom ud igen følte jeg mig endnu mere forvirret end før. Jeg havde ikke fået svar på et eneste spørgsmål. Jeg kiggede på min telefon før jeg satte mig op på cyklen. Der var 7 ubesvarede opkald fra Maddie. Åh nej! Var der sket hende noget? Jeg prøvede at ringe hende op, men hun tog ikke sin telefon. Jeg prøvede Milan, men han sagde at han ikke var hjemme, han var nede i parken og blive sprøjtebrunet. Jeg prøvede at ringe Maddie op en sidste gang, og da hun stadig ikke tog den skyndte jeg mig at cykle hjem.
Da jeg kom hjem smed jeg cyklen fra mig og løb op til hoveddøren. Men jeg åbnede den ikke. Jeg kunne se ind af vinduet hvad der var sket. Min største frygt var gået i opfyldelse. Maddie lå på sofaen og sov fredfyldt, men i mundvigene kunne jeg se hugtænderne, og på hendes arme og ben var der kraftig behåring. Hun havde varulvesyndromet, og hun havde fået sit første anfald mens hun var alene hjemme…
Jeg stod der og kiggede gennem vinduet et stykke tid, før jeg endelig fik taget mig mod til at gå ind. Jeg vækkede hende og gav hende en stor kram, hvorefter vi, i et par timer, sad og talte om dét at have varulvesyndrom. Da vi var færdige fik hun lov at gå ud og lege i vandpytterne, mens jeg tog mig et langt bad og samlede tankerne.
Milan var i mellemtiden kommet hjem, og hvor så han dog sjovt ud. Den sprøjtebrune behandling han havde fået var gået helt galt, og han lignede en der virkelig ikke kunne gøre for det. Stakkel.
I morgen er det Maddies første skoledag. Gad vide hvordan det bliver for hende og om hun kan styre sine anfald. Både i skolen, men også overfor sine venner.
I morgen skal jeg, for første gang, siden jeg blev gravid med Maddie, ud og søge job. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil endnu, men helst gerne noget uden for meget kontakt med andre mennesker.
Kærlig hilsen Hazel.