Kære dagbog
I dag har jeg ikke haft et eneste anfald. Jeg er så glad! Til gengæld har jeg ikke hørt fra Argus endnu. Jeg kunne så godt tænke mig at snakke med ham om hvad der skete i går til festen. Men han hverken tager sin telefon eller svarer på sms’er. Milan gør sit bedste for at muntre mig op, og det virker heldigvis lidt.
Men han skal jo på arbejde i morgen… Det kan være jeg skulle prøve at få fat i Argus igen i morgen.
Vi er også ved at bygge ud. Pga. af økonomien går det dog vildt langsomt. Vi har kun fået bygget badeværelset og stuen ud, samt fået ny hoveddør og vinduer i stuen. Jeg glæder mig godt nok til vi er færdige.
I morges vågnede vi atter engang op til et sprunget vandrør, så der var vand i hele køkkenet. Milan var stået op tidligt, så det var heldigvis alt sammen fikset til da jeg vågnede lidt senere på dagen.
Maddieson er også begyndt at sove hele natten. Hun bliver så stor hurtig. Snart har hun fødselsdag, og så kan hun endelig komme til den længe ventede undersøgelse, der skal be- eller afkræfte om hun også lider af varulvesyndromet. Både Milan og jeg selv går og krydser fingre og bider negle for at hun intet fejler.
Da Milan var taget af sted fulgte jeg min plan, og ringede til Argus. Han tog rent faktisk telefonen, og ikke nok med det, så ville han også gerne komme forbi! Det havde jeg ikke lige regnet med, så nu blev jeg faktisk lidt nervøs. Jeg gik hele formiddagen og ventede og kiggede, men han kom aldrig. Jeg var så skuffet, for nu ville jeg jo ikke få mine mange spørgsmål besvaret…
I stedet besluttede jeg mig for at nyde den høje solskin og 29 grader i forhaven.
Maddie fyldte år om aftenen, men da budgettet stadig var lavt, så valgte vi at det bare var os tre og hygge omkring fjernsynet. Milan kom også først sent hjem, og jeg skulle have lavet Maddies babyværelse om til et pigeværelse. Da hun så det blev hun super glad! Et rigtigt prinsesseværelse, med blonder og drømmehimmel. Da hun gik i seng var det uden problemer. Det må være tegn på en tilfreds pige.
I morgen skal vi til lægen for at undersøge hende. Jeg er så nervøs, så jeg må hellere gå i seng inden jeg får et anfald.
Kærlig hilsen Hazel