Kære dagbog
Vi sad dér i venterummet og ventede og ventede. Jeg kom til at tænke på dengang Maddison skulle føde, og der kun var én baby. Den tanke gjorde mig lidt trist. Men denne gang var de ikke blevet lovet 2 babyer, så det skulle jo nok gå.
Efter flere timer kom Malcolm ud. Han stod med lille Jonathan i armene, og vi skyndte os glade hen og hilste på ham.
Kort efter kom Zarafinah også ud. Men endnu en lille baby i armene! Vi var helt i chok. TO BABYER! Det havde vi jo ikke fået noget som helst at vide om. Vi blev præsenteret for lille Tracy.
Vi var alle rigtig glade og lykkelige! Indtil Malcolm pludselig siger at de altså tager babyerne med til deres nye lejlighed. Milan og jeg kiggede chokerede op. Det var jo meget rart at de havde fået deres eget, men vi kunne da godt have tænkt os at nydt de nye små lidt.
Heldigvis var lejligheden kun en lille køretur fra os, og Zarafinah lagde stor vægt på at vi altid var velkomne.
Milan, som endelig er blevet forfremmet til mesterkok, og styrer hele restauranten, har endelig opnået sin livsdrøm. Derfor inviterede han mig til Egypten. Vi tager af sted allerede i morgen tidlig.
Jeg glæder mig til at se både pyramider og Sfinksen. Og shoppe lokalt. Vi har lejet os ind på en campingplads, hvor vi skal sove i telt sammen med resten af gruppen af turister.
Lige da vi kom, gik vi ned på det lokale marked. Som altid når jeg er på ferie, så ville jeg have souvenirs med hjem. Milan gik ind i boghandlen imens. Han havde hørt om nogle lokale opskrifter, som ham meget gerne ville have fingrene i.
Jeg fik købt to Horus-kanoper. Jeg er så glad for dem, så fine de er. De kommer til at pynte så yndigt hjemme på min feriereol.
Bagefter gik turen ud til pyramiderne. Først skulle vi se Himmelpyramiden. Den var så fin og stor. Bagefter tog vi til Abu Simpel templet. Den var også enorm. Kæmpe, smukke statuer bevogter indgangen.
Sidst på dagen tog vi ud og besøgte Dronning Hatshepsuts tempel. Da vi var færdige med at kigge rundt dér, var det ved at blive mørk, og vi blev enige om at tage ned til markedet og finde noget mad, inden vi tog op til vores lejr igen.
Det gik dog hurtig op for os, at Egypten er et fattigt land med mange forældreløse og hjemløse børn. Jeg nåede kun lige at sætte min tallerken fra mig, inden et barn allerede sad og spiste min mad.
Da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg godt mærke at jeg ikke er helt ung mere. Puh jeg blev øm i ryggen af at ligge i telt. Men hyggeligt var det.
I dag skal vi ud og se den store Sfinks. Men først skal vi lige have morgenmad og et bad. Turen derud var ret lang, men vi havde hinandens sel
skab, så det gik hurtigt. Jeg glædede mig helt vildt, Sfinksen er min yndlings seværdighed i Egypten.
Vi har snakket med en guide, som siger at vi måske kan komme ind og kigge indefra. Det håber jeg virkelig.
Vi kom frem, men da vi nåede målet var vi de eneste mennesker. Hverken turister, lokale eller vores guide var der. Så Milan og jeg undersøgte selv porten. Men ingen af os kunne jo læse hieroglyffer, så vi måtte nøjes med at kigge udefra.
Da vi kom hjem til lejeren gik det op for os at der faktisk kun var to timer til vi skulle hjem. Tænk at det var gået så hurtigt. Det havde været en rigtig hyggelig tur. Jeg elsker at bruge tid sammen med Milan. Selvom vi er ved at være ret gamle og skrænter lidt her og dér, så er vi slet ikke færdige med at leve livet. Sammen.
Kærlig hilsen Hazel.
[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][styled_box title=”Har du en forfatter gemt i maven?” class=”sb_green”]Dette var sidste afsnit i historien om Hazel og hendes efterhånden store familie. Vi håber at i har nydt at læse med og vi siger tak til Luuxie for den gode historie. Har du fået lyst til at skrive din egen historie, så kan du læse mere her.[/styled_box][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]