Kære dagbog
Foråret er kommet til byen. I går holdt vi Zarafinahs fødselsdag. Og mens vi sidder dér og hygger omkring middagsbordet, kom hun med det forslag, at hun gerne vil på kostskole. Milan kiggede på mig. Ingen af os vidste hvad vi skulle sige. Det ville jo være oplagt at give hende den oplevelse nu hvor hun ikke er syg, men vi har slet ikke pengene til det. Pludselig udbryder Maddeison at hun kan da bare komme på kostskole når hun skal i gymnasiet. Så kan hun nå at udvikle sig lidt, og vi kan spare nogle penge sammen så hun kan komme på privaten, i stedet for det offentlige. Og det gik hun med til.
Milan er blevet forfremmet til chefkok, så vi ser næsten aldrig hinanden mere med al det arbejde. Men der er altid lækker mad når vi åbner køleskabet. Forleden dag havde han lavet sursødsuppe til os. Den første ret som han kan lave perfekt.
Maddison er blevet en voksen kvinde nu. Hun går og leder efter sin egen bolig, sammen med sin kæreste. Indtil videre har de dog fået lov at bo hos os. Han hedder Sylvester og dimitterede samtidig med Maddie. Han har dog en datter fra et tidligere forhold, men alle tre parter er glade for hinanden. Alicie, som datteren hedder, bor hos sin mor.
Forleden dag bad Maddie og Sylvester, mig og Milan komme og sætte os ned. De havde nogle nyheder de ville dele med os. Vi håbede at de sagde at de havde fået tilbudt et hus, men nej. Maddie var blevet gravid. Med tvillinger! Åh nej tænkte jeg! De er jo ikke gift, og de bor herhjemme. Og hvad med Maddie, vil hun overføre sin sygdom til babyerne?
Mens jeg stod og tænkte alle tankerne fik jeg kigget op. Maddie stod og rækte hånden frem. Der gik et øjeblik før jeg lagde mærke til den store ring der pyntede hendes finger. Jeg kiggede op igen, og dér stod de. Maddie og Sylvester. De skulle giftes! Hvad skulle det ikke ende med? Havde vi overhovedet råd til det? Åh kære dagbog jeg er så forvirret. Jeg må ind og lægge mig inden jeg får et anfald.
Kærlig hilsen Hazel.