Havearbejde er en af de beskæftigelser vi holder absolut mest af i Sims. Vores Simmere er dedikerede havefreaks, og vi har brugt maaange timer i kampen om at skabe den perfekte have ;) I dette indlæg har vi samlet alt den information du har brug for i forbindelse med at så frø, passe haven og høste afgrøderne og selvfølgelig en masse andet. Vi håber at vi har dækket det hele, ellers er du velkommen til at spørge ind til noget i kommentarfeltet.
Dette indlæg indeholder:
[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”]
Sådan starter du en have
Har du altid drømt om at have haven fyldt med lækre solmodne tomater, æbler, salat og alt hvad hjertet ellers begærer? Frygt ej, det er også muligt i The Sims 3.
Første trin for at få en have er at du lærer lidt om havepasning. Det gør du ved enten at tage til boghandlen og købe bogen “Havebrug 1: Vandkandefortællinger“, eller ved at tage på biblioteket og finde bogen der i en af bogreolerne.
Når du har læst lidt i bogen får du et point. Sammen med dette point følger nogle frø. Typisk får du 6 frø der kan være enten tomat, salat, drue eller æble. Praktisk talt behøver du kun læse nok til at få et point i bogen, da det efterfølgende går meget stærkt med at få de næste points.
Gretchen her har fået fire æblekerner, et druefrø og et tomatfrø.
Nu går du ud i din have, hvor du gerne vil have planterne. Så trykker du på det du gerne vil plante, her er det æblekernerne vi starter med. Fordi der er mere end et frø får du mulighed for både at sige “Plant” og “Plant mange“. Vi vil gerne have en masse æbler, så derfor vælger jeg “Plant mange”.
Nu kan jeg så med musen styre hvor Gretchen skal plante æbletræerne.
Fordi der er 4 æblekerner vil den grønne firkant komme frem 4 gange. Nu kan du fortsætte med at plante druer, salat og tomater.
Nu skal du de næste dage huske at vande planterne og luge ukrudt hos dem. Du kan med fordel købe en sprinkler, som kan vande planterne for dig. Især når din have bliver stor er det rart at have sådan en.
Nu skal din have bare vokse. Det gør den dels ved at du passer dine planter og dels ved at du finder nye ting at plante. Kig rundt omkring efter frø og vilde planter du kan høste.
De forskellige typer af planter
I oversigten herunder se alle de planter du kan høste i spillet. Vi har under noter i yderste højre kolonne skrevet, hvis den specifikke plante kræver en særlig udvidelsespakke eller indhold fra Sims store, før du kan spille med det.
[/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”]
Særlige planter
Der findes en efterhånden lang række særlige planter, som fortjener lidt ekstra omtale end en plads i tabellen ovenfor, enten fordi det er nogle vi har fået rigtig mange spørgsmål om eller fordi de har særlige egenskaber. Du kan læse mere om dem ved at klikke på de enkelte links herunder.
Vigtige udfordringer (Ost, æg, bøf og steak-planter)
Har du også hørt rygterne om at man i The Sims 3 kan have osteplanter? Well, its true! Det kan man, og man kan også plante æg, bøffer og steaks. Det kræver bare lige at man gennemfører et par udfordringer!
Oste og æggeplanter
Udfordringen “Ualmindeligt godt”, er nøglen til at kunne plante ost og æg. Du kan ikke gøre noget for at fremprovokere udfordringen, men din simmer skal have niveau 8 før du kan få udfordringen. Dog har vi flere gange være udsat for at udfordringen først kommer når du er på niveau 10 og har været det i lang tid. Men fortvivl ej, den kommer før eller siden.
Som der står i boksen, skal du dyrke grøntsager af fremragende kvalitet for at kunne gennemføre denne mulighed. Så hvis du vil forberede dig på når udfordringen kommer, kan du godt begynde at arbejde på at hæve kvaliteten af grøntsagerne, og så gemme dem af fremragende kvalitet i rygsækken eller i inventarlisten. For at hæve kvaliteten skal du bruge gødning.
Når du har samlet nok grøntsager sammen, skal du vende tilbage til restauranten og aflevere dem. Det gør du ved enten at trykke på “Levér landbrugsvarer” eller ved at vælge restauranten på kortet, det vil være markeret med en stjerne.
Når du gennemfører udfordringen får du at vide at du nu kan plante ost og æg, og omdanne dem til osteplanter og auberginer. Så er det bare at komme igang!
Ost og æg kan købes i supermarkedet, som er markeret med en indkøbsvogn på kortet. Du finder dem i rygsækken når du har købt dem. Gretchen har købt 3 af hver, nu skal hun rigtig have gang i produktionen.
Nu skal de bare plantes, og så skal du passe og pleje din have som altid, og inden du får set dig om kan du høste ost og æg!
Steak og bøfplanter
Præcis som med æg og ost, så kan man også plante bøffer og steaks, hvis man gennemfører en tilsvarende udfordring. Denne udfordring kommer først efter du har gennemført “Ualmindeligt godt” udfordringen, der giver adgang til at plante æg og ost. Udfordringen du skal holde øje med, hedder noget i retningen af “Udestående sjældent” og vil bede dig om at høste og levere 10 oste af høj kvalitet.
Plantesimmere og forbudne frø
I The Sims 2 havde vi plantesimmere og med Universitetsliv til The Sims 3 er de kommet tilbage i en ny og forbedret udgave! Disse skabninger stammer fra den forbudne frugts plante. Normale simmere kan blive plantesimmere, hvis de spiser den forbudne frugt. Og hvis du høster frugter fra planten kan du også blive forældre til en lille plantesimmer. Dette skyldes at plantesimmere ikke bliver gravide på traditionel vis, men de kan få en baby ved at plante og høste en forbudt frugt.
Læs alt hvad du behøver at vide om plantesimmere her og download din egen plantesimmerfamilie her.
Havesprinkleren
En havesprinkler kan være et yderst nyttigt redskab at have i urtehaven! Ud over at være effektiv til urtehaven er sprinkleren også et glimrende stykke legetøj som hele familien har glæde af!
Du finder sprinkleren under fanen “Udendørs” og dernæst “Udendørsaktiviteter”.
Nu skal du blot placere den, der hvor din have skal være.
De grønne firkanter illustrerer det område, hvor den kan vande planter. Det kan godt være nødvendigt at have mere end en sprinkler, hvis du har en stor have.
Hvis din simmer er dygtig til at reparere ting og har 4 point i fingerfærdighed, så er der mulighed for at opgradere sprinkleren til at vande automatisk.
Så vil den tænde sig selv tidligt om morgenen og vande et par timer. Dette kan spare dig noget tid i haven i længden.
Som nævnt er sprinkleren også et glimrende stykke legetøj. Den er både billig og noget som børn såvel som gamle kan få uendeligt mange timer til at gå med! Vælg “Leg med sprinkler” eller lad simmeren finde den selv, vores erfaring siger at den kommer på en top 5 over sjove ting at lave og at de nok skal finde den af sig selv.
Havestøvsugeren
Noget af det vi har ærgret os mest over ikke kom med fra Sims 2 til Sims 3 var gartneren, og det har vi vist givet udtryk for flere gange. Havearbejde tager enormt mange kræfter og tid fra Simmeren hvis man har en drøm om at dyrke en stor have. Mange planter er lig med meget tid der skal bruges i haven! Men selvom vi ikke har været så heldige at få mulighed for at bestille en gartner, så var EA så søde at give os en havestøvsuger.
En støvsuger til haven
Og hvad er en havestøvsuger så spørger du nok, hvis du ikke kender den i forvejen. Jo, vi har faktisk skrevet om dette tekniske vidunder før i et indlæg omkring opfinderfærdigheden, for havestøvsugeren er nemlig en af de ting din Simmer selv kan producere, hvis han/hun har lidt færdigheder i at opfinde. Det havestøvsugeren kan er, at den kan suge modne frugter og grøntsager til sig, så din Simmer slipper for at plukke fra hver eneste plante. Det tager lidt tid, og havestøvsugeren tager kun det i den nærmeste omkreds, men det er super smart ikke desto mindre!
Din Simmer vil gemme havestøvsugeren i sin rygsæk, og kan altså hive den frem når som helst, hvis der liige er noget der skal høstes.
Lad plumbotten hjælpe
Hvis du er så heldig at have den nyeste udvidelsespakke, Sims 3 Ind i Fremtiden, så vil du også have mulighed for, at justere din plumbot så den kan hjælpe til i haven. Det kan igen være en rigtig stor hjælp for din Simmer.
Vejret og havelivet
Med The Sims 3 Årstider begyndte årstiderne i vores spil at skifte. Det er på mange måder fantastisk, men kan også være en udfordring, hvis man virkelig går op i sin have. Dette skyldes at planterne i haven går i dvale, når det bliver frostvejr. Så hvis du er hardcore have simmer, så vil vi anbefale at du kun spiller med sommer, hvilket du simpelthen gør ved at slå de andre årstider fra i menuen, som er vist på billedet ovenfor.
En løsning er dog at du bygger et drivhus til dine planter. På den måde slipper du fri for frosten på planterne, men vil stadigvæk opleve årstiderne. Læs mere om drivhuse nedenfor.
Drivhuse
Vi har gennem tiden fået rigtig mange spørgsmål om hvordan man bygger et drivhus, og vi har to guider til jer. Den ene guide er relativ simpel, mens den anden er til den erfarne bygger.
Den perfekte have
Har du nogensinde drømt om, at have den perfekte have i Sims, med alle planter dine Simmere på tænkelig vis kunne drømme om? Den drøm er ikke langt fra at blive opfyldt, for vi har fundet et download til dig der samler, næsten, alle planterne fra Sims 3 Grundpakken op til Sims 3 Universitetsliv i én og samme have. Hvor fedt er det ikke lige?
Der er 4 planter du IKKE kan finde i haven
- Dødsplante
- Pengetræ
- Omniplanten
- Den forbudne frugt
Den perfekte have er en offentlig grund der fylder 40×40, det betyder at du har plads til at plante de planter der er kommet efter Universitetsliv. Grunden indeholder ikke noget brugerlavet indhold, så alle kan være med.
OBS! Vær opmærksom på
Du skal have en bruger på Mod The Sims for at kunne downloade haven, men det er ganske gratis og ufarligt. Filen du downloader er en Sim 3 Pack, læs hvordan du intallerer den lige her.
> Download den perfekte have her
Sæt til haven fra Store
Vi elsker at lave flotte haver i Sims og en af de ting der rent faktisk kan få os til at shoppe i Sims 3 Butikken, det er hvis det er sæt der indeholder fine ting, som kan sætte den perfekte stemning i simmerhaverne. Man køber sættene for såkaldte points, som blandt andet købes i Store eller hos Coolshop og vi har også haft set dem hos vores lokale Fona.
Vores favoritter er nedenstående.
Bedstefars Lund
Enhver simmer bør få lov til at opleve hyggen i Bedstefars lund. Tag med på en høtur, pluk appelsiner, høst dine afgrøder, og nyd det nye efterårstøj. Det er et sandt eventyrland for alle, både unge og gamle.
Er du træt af at vande, gøde og høste alle dine planter og træer ved håndkraft? Så placér en jordvej ved siden af dine afgrøder, og sæt traktoren i gang! Og efter en lang dag med landbrugsarbejde kan du køre børnene rundt i høvognen! Traktoren kan bruges til at vande, gøde, fjerne ukrudt og høste!
Drivhus fra Steenkast
Med drivhuset fra Steenkast er du sikker på at få den bedste høst i årevis! De medfølgende møbler og beklædningsgenstande får dig i stemning til det køligere vejr, og med det nye drivhus kan du dyrke de bedste afgrøder på en brøkdel af den sædvanlige tid! Så kan du rigtig nyde frugterne (og grøntsagerne!) af dit arbejde i din fritid.
Med de rette redskaber og den rette opsætning kan havedyrkning være noget af det mest spændende, du nogensinde vil opleve. Prøv VoksHurtigt-havestationen! Den indeholder et automatisk vandingssystem, en kompostmaskine og en frøidentifikator ‧– det har aldrig været så sjovt eller let at dyrke have før! Hvis du er selvstændig gartner, har grønne fingre eller bare er ved at arbejde dig op ad ranglisten for at blive landsbrugsmester, så behøver du ikke at lede længere. VoksHurtigt-havestationen gør det til en ren leg at dyrke have! VoksHurtigt-havetip: Et rygte vil vide, at solskin fra Plants Vs. Zombies-solsikken brugt i kompostmaskinen giver strålende resultater, så husk at eksperimentere.
“Mælk med mere” – Mejeri
Med “Mælk med mere”-mejeriet kan du malke køer af dit hjertes lyst! Men det er ikke bare normale køer – de kan give mælk med forskellig smag, og hvis du er heldig, får du også milkshake! Men pas på, for disse køer er kvikke og konkurrencemindede. De viser ingen nåde, når de spiller “kryds og klov”, og de kan ikke lide at blive væltet!
Gør det endnu sjovere og fodr koen med dens yndlingschokolade, eller opdag de sunde fordele ved grøntsager. Geniale simmere er de rene mesterstrateger, og hvis de bruger deres logiske sans og er lidt heldige, kan de sagtens slå en gennemsnitlig ko i et spil kryds og bolle-mælk. Det ville være uheldigt og yverst ærgeligt, hvis en uopmærksom simmer skulle tabe til en ko! Gør dit bedste for at vælte koen og ryste mælken! Køer er store fra naturens hånd, og det kan hænde at du ender i mudderet efter en kovælterfiasko i stedet for at få mælken rystet – ikke kværnet.
Det friske bondemarked
Gå en tur i solnedgangen, spis et måltid i den friske luft, og køb de bedste råvarer, der findes, på Det friske bondemarked. Professionelle gartnere kan tage på markedet og sælge deres friske varer, og børn kan forsøge sig med saftboden. Og det bedste? Med denne scene får du to nye afgrøder: Aubergine og citrontræ!
En rigtig gartner vil påstå, at man ikke får meget ud af grøntsagerne fra supermarkedet. Gå ned til bondemarkedet og find frugt- og grøntsagsboden! Vælg de mest friske frugter og grøntsager, sælg din mest rundhåndede høst, og plant frøene i din have, imens du nyder at være ude i den friske luft. Du kan forvandle din høst til kolde, klirrende simoleoner ved at sælge dine varer i frugt- og grøntsagsboden. Selvstændige gartnere kan få endnu større profit. Du kan holde bondemarked hver dag, når du stiller en frugt- og grøntsagsbod op på din grund eller en offentlig grund.
Landliv
Nyd det enkle livs glæder med Landlivssættet! Vis dine simmeres landlige side og gør det selv-ånd frem med de medfølgende møbler og tøj! Nyd det landlige liv med friske æg og gule kyllinger fra Hanfjer-fællesskabet! Dette sæt vil forvandle ethvert hus til et landligt hjem og er perfekt for simmere, der altid har drømt om at starte et nyt liv på landet.
Giv dine fjerklædte venner deres eget hjem i Hanefjer-fællesskabet! De vil nyde den smagfulde indretning, den lækre mad og de stimulerende samtaler, mens du nyder deres friske æg! Hvis du behandler dine kyllinger godt, kan du vælge at udfritte eller fritere dem efter humør, drille den onde høne og endda nusse de små kyllinger. Men lad være med at spørge til hønen og ægget; det er bare dårlig stil!
Bohemehaven
Slip dine simmeres indre boheme løs! Brug en forårsmorgen på at plante forskellige nye afgrøder og eftermiddagen på at slappe af under en blomsterdækket baldakin. Hvilken fri sjæl har ikke lyst til at smide støvlerne og spadsere mellem vildblomsterne? Indeholder otte nye afgrøder, heriblandt jordbær, blåbær, hindbær og kakaobønner til chokolade. Vi har tidligere skrevet om Bohemehaven og ellers kan du hoppe direkte ind og købe Bohemehaven her.
Brunch ved den gamle mølle
Vend tilbage til en rustik æra med masser af hyggelig charme med Brunch ved den gamle mølle-sættet. Afslut arbejdet i markerne ved møllehuset i rette tid til en ekstra omgang morgenmad med te og scones.[/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]