For at kunne plante flammefrugter skal du have niveau 7 i havefærdighed. Du kan ikke købe flammefrugter i butikken, og du skal derfor ud og lede efter specielle frø, eftersom flammefrugten har sjældenheden “Speciel”.
Når du har samlet frøet op og har det i din rygsæk, kan du trykke på det og vælge “Plant”, hvorefter du må væbne dig med tålmodighed for at se om det bliver en flammefrugt. Du kan også risikere at det bliver en livsfrugt, dødsfrugt eller et pengetræ. Er du heldig kan det også være at en af naboerne i byen har en flammefrugtbusk du kan plukke en frugt fra, og plante denne direkte.
Flammefrugter vokser på buske, og planterne ser ud som på billedet ovenfor.
Frugterne er orange og glødende. Du vil kunne se at de ind imellem har en “ild” i sig, så det ligner at de brænder.
Således ser flammefrugterne ud når du har dem i din rygsæk. Hvis der er mere end 1 kan du trykke på det mørkeblå hjørne, hvorved den folder sig ud og viser frugterne enkeltvis. Den frugt af højest kvalitet vil du altid finde i den kasse der er markeret med hvid ring på billedet. I dette tilfælde er “Fremragende” den bedste flammefrugt der er blevet plukket. Hvis du ønsker nogle af en højere kvalitet kan du vælge at plante den frugt med højest kvalitet og satse på at frugterne bliver endnu bedre kvalitet. Du kan også prøve dig frem med gødning.
Når en simmer går rundt med en flammefrugt i rygsækken vil de få en humørstump “Hyggelig ild” som giver dem +5 i humør.