I sidste kapitel om Familien Severinsen, så vi at der skete noget mærkeligt med Erin, i forbindelse med et indbrudsforsøg i familiens hus. En meget voldsom vrede kom op i hende og hun skræmte både sig selv og ikke mindst Theodor.
Erin havde haft en mistanke i lang tid om, at der var noget galt med hende. Noget som muligvis både var gældende for hendes og de tre børn hun havde født. Hun turde ikke sige det højt og har i hemmelighed researchet om “tilstanden”, forsøgt med hjemmebryggede mirakelkure som måske kunne kurere det… Intet hjalp.
Nu ville hun prøve endnu en ting… En meget meget dyr ting… Hun havde i længere tid været i kontakt med en forsker som mente at have kuren og som påstod at den havde hjulpet andre, der var ligesom Erin… Hun var skeptisk! Meget skeptisk. Hun aftalte dog at mødes med denne forsker og betale for at få hans kur. Tænk hvis det kunne hjælpe hende til at blive “ligesom de andre” igen!? Nu har hun i adskillige år følt sig lidt anderledes end gennemsnittet.
Forskeren gav hende en eliksir i bytte for et par tusinde simoleoner… Erin drak den udenfor forskerens laboratorie og efter en times tid skete følgende:
Erin er fri! Som om alle de indre “dæmoner” har sluppet deres greb og verden virker meget mere lys, venlig og voverskuelig. Hvor er det dog fantastisk, forunderligt… Og lidt skræmmende. Ikke mindst fordi Erin nu er sikker i sin sag! Hun har været vampyr! Og nu ved hun at den olivenfarvede hud og de klare øjne som Lily, Elin og Erik også har, betyder at de også er vampyrer uden at vide det!
Elin, Lily og Jørgen har alle tre været til fest en fredag aften og trænger til en snak og noget mad da de kommer hjem om aftenen. De har fejret at deres respektive skoleår er afsluttede og det nu er ferie forude. Lily har afsluttet 2.G, Jørgen har afsluttet 1. skoleår på musikskolen og Elin er færdig med 7. klasse. Jørgen er kommet så godt ind i familien, at de andre nu betragter ham som en bror på samme plan som deres andre søskende.
Efter Erins omdannelse har hun sat sig ned med Theodor og fortalt ham, hvordan det hele hænger sammen, hvorfor hun har været “anderledes” og også at hun nu ved at hendes tilstand også har ramt børnene. Nu giver det mening, hvorfor Hardimos har taget afstand fra Erin, Lily, Elin og Erik, men ikke Theodor og Jørgen. Det giver mening, hvorfor de helst er vågne om natten, hvorfor hun hellere vil drikke plasmasaft end mad og hvorfor hun har fået det så dårligt af at være udenfor. Nu er det hele fortid og nu kan Theodor og Erin blive gamle sammen og måske endda være vågne på samme tid af døgnet… De beslutter at vente med at fortælle børnene om deres “tilstand”, til de fylder 18.
Lily nyder sommerferien og er begyndt at fiske lidt i den nærliggende sø. Rainer er kommet hjem fra kostskole igen, men rygtet går på at han har haft andre kærester i mellemtiden og Lily er slet ikke klar til at se ham igen. Hun vil faktisk helst være fri og vil hellere nyde sit eget selskab.
Hardimos er en trofast ven, når man har det lidt svært. Han er der altid og er altid klar på at blive nusset lidt på hovedet.
I løbet af sommeren bliver haven udvidet en del og Theodor har fået plantet en masse grøntsager.
Nu er han nemlig ikke alene om at passe haven mere. Nu hvor Erin ikke længere bliver dårlig af at være udenfor, er hun blevet en rigtig haveentusiast, og kommer nu ofte hjem med frø der skal plantes og en masse forslag til hvad de ellers kan gøre for at få haven mere hyggelig. Nu skal der ikke spildes mere tid med at være indenfor.
Mens Lilys seneste hobby er at lave skulpturer, så har Jørgen og Elin startet et band.
Jørgen spiller guitar og bas og Elin spiller mest trommer men også lidt bas.
Lily øver sig lidt i at spille klaver. Hun vil gerne spille sammen med Elin og Jørgen, men de er ikke altid helt enig om genren. Jørgen og Elin vil have musik med gang i, fart over feltet og noget man skal kunne danse til, mens Lily er til den lidt mere stille og klassiske genre.
Tom spøger fortsat om natten. Det er som om han prøver at give en besked, men det er bare lidt svært at forstå hvad det går ud på…
Hvad skal Erin bruge sin nye frihed til, er det haven der skal have hendes fokus nu eller får hun andre nye interesser? Hvordan skal de få det forklaret til børnene? Og mon Lily kan slippe for at støde ind i Rainer?