I løbet af sommerferien er der sket flere ting i Familien Severinsen. Lily har svævet på en lyserød sky lige siden Rainer spurgte om de skulle være kærester. De var til skoleballet sammen og hun mødte hele hans familie og deltog i en masse sociale ting med vennerne hen over sommeren. En dag kom han dog og sagde at han skulle på kostskole i Frankrig det næste års tid. Det havde hans forældre bestemt og der var ikke noget at stille op. Lily tager det pænt… Næsten lidt for pænt…
Jørgen kom frem til at han gerne ville gå mere i skole… Men kun hvis han kunne få lov at danse, synge og spille musik. Derfor fandt han sammen med Theodor og Erin frem til en skole i nærheden, for musikalsk begavede børn, hvor han kunne få en musikalsk uddannelse uden at skulle have en studentereksamen først. Han skulle dog lige til optagelsesprøve først, men det klarede han uden problemer.
Han elsker sin nye skole og har lært så mange ting selvom det kun er få uger siden skolen startede! Han lærer at spille på alverdens instrumenter, at læse noder og det bedste er at de andre børn er ligesom ham selv! Ikke nogen af de der kedelige nørder… Arj det mener han ikke, eller jo lidt. Men han siger det ikke højt… Eller ikke derhjemme i hvert fald.
Elin er begyndt at have fysik og kemi i skolen og synes det er rigtig sjovt. Hun er lidt af et naturtalent til det og prøver at lave en masse blandinger derhjemme. Men som enhver ved skal man altså passe på med kemikalier! Det er i hvert fald ikke altid det går lige godt!
Selvom familien har taget afsked med hunden Tom, som de adopterede for år tilbage, så kommer han alligevel tilbage en gang imellem. Han var nok ikke helt klar til at tage over på den anden side endnu…
En nat sker der noget forfærdeligt… En tyv prøver at lave indbrud i huset, mens de alle sammen sover. Eller det troede han i hvert fald! Men Erin var som sædvandligt oppe og dét her var bare dråben… Der sker et eller andet i hende og en vrede hun aldrig har mærket før blusser op i hende.
Hun angriber tyven og bliver næsten dyrisk. Theodor bliver virkelig skræmt. Han har aldrig set hende på den måde før… Hvad i alverden foregår der?! Selvom politiet kommer og får fat på tyven går der lang tid før Erin bliver sig selv igen.
Erin bliver bange… Bange for sig selv. Oplevelsen den nat kan hun simpelthen ikke lægge fra sig og nu må det høre op. Hun har en mistanke om hvad der er galt, men hun er ikke sikker. Hun må afsted og finde ud af om det virkelig hænger sådan sammen som hun tror at det gør…
Som sædvanlig får Jørgen masser af venner på sin nye skole. Når han ikke tager med nogle af dem hjem fra skole, er de ikke blege for at komme med hjem til ham. Han får både drengevenner og pigevenner… Men især pigevenner får han en del af…
Men han er også en yderst charmerende fyr, som der kan være svær at modstå. Men det er bare heller ikke så nemt at være teenagedreng med en horde af piger efter sig og han har lidt svært ved at administrere det. Efter et par måneders skolegang har han i hvert fald haft de første 3 kærester med hjemme… Theodor og Erin vil ikke blande sig så meget i den del af hans liv, det skal man vist lære på den hårde måde. Men de står gerne klar med gode råd og trøst når det gør ondt eller han er lidt for forvirret.
Han fortsætter med at danse og plejer faktisk at stå op tidligt om morgenen for lige at få en god energi fra morgenstunden og sige hans mantra “I loooooove it” et par gange. Aaaah, livet er godt ved ham!
Lily har været lidt nedtrykt siden Rainer tog på kostskole… Hun vil dog ikke indrømme det. Men det sprudlende humør hun ellers havde fået opbygget er helt væk og hun er igen blevet lidt tilbageholden og indelukket. Theodor og Erin håber at hun snart er ovenpå sine kærestesorger igen og bliver ligeså glad som før.
Hvordan mon det står til med Elin og Erik? Og hvordan skal det gå med Jørgen og alle pigerne? Og får vi mon Rainer at se igen, eller er han væk for altid?