Det er begyndt at blive koldt og eksamensperioden trænger sig på. Erik og vennerne hygger sig på deres kollegie med varme i pejsen, fester i weekenderne, madordninger i hverdagene og så læser de naturligvis op til eksamen og hjælper hinanden hvor de kan.
Ashley læser jo international business og laver en masse forretningsplaner, databehandling, økonomiske analyser og studerer store virksomheders historie.
Frederik læser videnskab men interesserer sig også for kroppens anatomi og låner derfor ind imellem Bjørns skelet.
Lars læser kommunikation og har sit eget radioprogram han broadcaster live en gang om ugen.
Drengene udfordrer stadigvæk hinanden i fjollede konkurrencer og da Erik skulle øve sig i croquix tegning måtte de andre jo konkurrere om hvem der skulle stå model. Lars var den der var dårligst til at gå på hænder, så det blev ham der måtte smide tøjet.
Til trods for den lidt ydmygende situation så synes han faktisk at resultatet blev meget pænt. Erik er alligevel ret talentfuld med sine blyanter…
Vinteren er ved at have taget godt fat og vennerne holder sig mest indenfor i disse dage.
Ashley har tabt et væddemål og er begyndt at træne op til et halvmaraton. Det er da utroligt hvad man kan blive udsat for her i huset. Lige nu er det svært nok at løbe på løbebåndet, så om hun på nogen måde skal blive klar til at løbe 21 km inden semesteret er slut, det tvivler hun på. Men hun vil da give det en chance.
I deres entre har de lavet en såkaldt “selfie-væg”, hvor det gælder om at så mange selfies som muligt skal op at hænge og man får ekstra point jo flere fremmede mennesker man kan få med på billederne. Her er det Miles og hans veninde Carina der poserer til kameraet.
En kold vintermorgen får Erik nok af de andres dovenskab. Bare fordi det er koldt er det ikke ensbetydende med at man ikke skal røre sig. Han udfordrer dem alle til at møde ham på stadion om 30 minutter. Han skal nok sørge for kaffe og morgenbrød.
De strenge ord bliver forvandlet til kærlige toner da hende den søde allerede er oppe i tøjet og på vej mod stadion. Eriks hjerte hopper en ekstra gang da hun går forbi ham, hvordan har han dog været så heldig som han har med hende?
Efter en lang og aktiv dag fortsætter legen derhjemme med bordtennis, billard og en masse dansen til høj musik. Tænk at det kunne være så fedt at gå i skole? Havde Erik vidst det da han blev færdig med gymnasiet, så havde han søgt ind med det samme.
Når Erik ikke har morgenundervisning så plejer han at gå en lang tur på Campus og slutte af med en god kop kaffe på kaffebaren. Nogle ganger sidder han og tegner mens han får varmen og andre gange nyder han bare stilheden eller snakker lidt med baristaen, som han efterhånden kender ret godt.
Jo mere han lærer andre folk at kende jo mere er han begyndt at interessere sig for andre fag end kunst og han overvejer lidt om han skal supplere med noget undervisning i noget andet. Han ved ikke helt hvad endnu, men det er gået op for ham hvor mange spændende fag der rent faktisk undervises i og han vil jo nødig gå glip af noget.