Familien Severinsen – Del 48

Sidst vi besøgte Jørgen og Saleh endte det i et frieri, hvor Saleh naturligvis sagde ja. De er gået et par måneder siden da og det er blevet tid til at holde Salehs polderabend. Lily har stablet det hele på benene og inviteret alle hendes veninder og sørget for at der også kommer et par lækre brandmænd og danser lidt frækt for dem.

j95

Saleh er jo lidt af en festabe, og pigerne i Jørgens familie mangler bestemt heller ikke et festgen. Det bliver en af de fester der starter kl 11 om formiddagen og slutter halvandet døgn senere!

j96

Der er masser af dans på bordene…

j97

Og generelt bare masser af dans og fjolleri hele natten lang.

j98

De to “brandmænd” hænger ud med tøserne hele natten og de ved også hvordan man holder en god fest!

j99

Der bliver lavet midnatspandekager og Saleh får naturligvis også et ordentlig sprøjt med champagnen.

Sikke en fest! Og sikke mange tømmermænd det gav. Der går tre dage før Saleh er på benene igen!

I mellemtiden er der dog sket noget der bringer skår i glæden hos den ellers så lykkelige familie. Efter adskillige klager fra naboer på hele vejen, på grund af  “urimelig støj og natteroderi” på grunden er Saleh og Jørgen blevet smidt ud af deres udlejer. De har en uge til at finde noget nyt. Jørgen er ulykkelig. Nu har han brugt så mange kræfter på den nye tilbygning, som han fik lov til at lave af udlejeren. Deres have er blevet så fantastisk og nu kan det hele bare være lige meget.

Screenshot-3705

De beslutter sig for at de er færdige med at leje og de køber et lille hus på en stor grund med masser af potentiale for at blive et hyggeligt hjem. De kan heldigvis overtage hurtigt og med lidt hjælp fra venner og familie får de flyttet i løbet af et par dage.

Screenshot-3706

Der er lidt tomt i deres nye hjem, da mange af møblerne var udlejers. Nu må de spare sammen til det de gerne selv vil have, og så længe de bare har det mest nødvendige skal det nok gå. Jørgen savner dog allerede sit bordfodbold og sin vandrutchebane. Det skal være noget af det første han køber!

Screenshot-3709

Det vigtigste er dog at de har hinanden! Brylluppet skulle have været om et par måneder, men nu har de valgt at udskyde det indtil de har styr på tilværelsen igen. Og såå skal resten nok komme hen af vejen.

Screenshot-3716

Miv er i mellemtiden blevet en halvstor kat, og hende og Snaggles er blevet fine venner.

Screenshot-3717

Ind imellem tager livet nogle sving som vi ikke havde forudset og det gælder også for Jørgen og Saleh. Nu ser vi fremad!

Hvad tror i der venter for det unge par?