Familien Severinsen – Del 42

Erik har efterhånden vænnet sig til det søde liv som studerende. Der er så mange ting at lave og han skal ikke gå glip af noget som helst. Det betyder godt nok at han må drikke meget mere kaffe end nogensinde før, hvis han skal holde sig vågen til timerne, men det går nok. Det er jo bare et par år det er sådan…

erik19

Et af spillene de holder af at spille på kollegiet er ping pong. Her er det Bjørn der er i dyst mod Erik.

erik20

Og Erik har også fundet ud af at Bowling er et af hans skjulte talenter. Han er faktisk generelt ret ferm til alt der har noget med bolde og kugler at gøre. Nogle gange tager han hen og spiller for sig selv, bare for at øve sig lidt.

erik21

Men lektierne skal naturligvis også passes og der er afleveringer der skal laves. Erik plejer at lukke sig inde på sit værelse, når han går i læsemode. Der er simpelthen så meget støj og snavs alle andre steder i huset og så kan han ikke koncentrere sig selvom nogle af de andre nogle gange sidder i køkkenet og arbejder.

erik23

Et af de fag Erik bedst kan lide er perspektivtegning. Det har ikke så meget med kunsthistorie at gøre, men er en af de ting man bare skal have styr på hvis man vil kalde sig kunstner. Erik har styr på det og han er god til det. Han nyder at de bare kan sidde ude i det fri og tegne og snakke med hinanden, så er der da noget sjovt ved at gå i skole.

erik24

Miles og Erik er blevet rigtig gode venner og de hygger sig ofte sammen. Ofte involverer de også en bold, en frisbee eller andet tilsvarende, for de elsker begge sport og at være aktive. De er begyndt at løbe en tur hver morgen og så er de også begyndt at lave åndsvage væddemål.

Erik tabte denne gang, som handlede om hvem der kunne drible bolden flest gange uden at tabe den. Miles var bedre end ham og straffen blev at han skulle løbe nøgen rundt om kollegiet når de kom hjem…

erik26

erik27

Erik er ikke bleg for en udfordring men det var altså lidt pinligt. Der var vist heldigvis ikke så mange der så ham. Han håber i hvert fald ikke at nabokollegiet med kun piger så ham :/

Hele væddemålsdelen har spredt sig som ringe i vandet i kollegiet og snart kan man ikke gøre noget uden det bliver et væddemål og en tosset straf til den der taber.

erik2

Det var også sådan det gik til at Frederik måtte spise chili, fordi han blev opdaget da han prøvede at snige sig ind på pigekollegiets badeværelse.

Og Bjørn blev udfordret i at dividere med nul…

erik29

Det skal man aldrig gøre, det ender galt! Husk det børn…

erik30

erik31

Erik fik styr på situationen mens Miles sad og grinede hæmningsløst mens han spiste toastbrød.

erik32

Ikke engang på bowlingbanen kan man komme uden at blive udsat for et væddemål. Den der er dårligst skal løbe en omgang i bowlingcenteret… Nøgen. Og vedkommende skal også betale for den næste omgang øl.

erik33

Stakkels Lars…

erik34

Hver onsdag aften mødes Erik med Miles, Frederik og Lars til en dyst i billard. Det er den eneste ting de efterhånden laver hvor man ikke skal løbe nøgen rundt, hvis man taber. De hygger sig og får talt om alt mellem himmel og jord under deres spil.

erik35

erik28

I aften er en stor aften, for der er fest på uni. Drengene skal selvfølgelig med og de holder efterfest hos dem selv når festen på uni slutter. Og planen er at finde alle de sødeste piger og invitere dem med hjem til efterfest.

erik37

Erik ser godt ud og han ved det!

Festen er et hit og de får danset med en masse smukke piger og drukket en masse punch. Da festen lukker ned rykker det tilbage på kollegiet hvor der er gang i den.

erik36

Erik mødte endda hende den flotte han mødte på hans første dag i skolen og han fik overtalt hende til at komme med over til fest. Han finder ud af at hun hedder Ashley og studerer international business.

erik25

Der bliver danset og festet natten lang og Erik er en glad ung mand med sommerfugle i maven da han går i seng kl. 7 om morgenen.