Familien Severinsen – Del 38

Den nyligt gravide Elin er begyndt at genoptage sine kreative hobbyer. Hun har fået lyst til at kaste sig over skulpturer igen, hvilket hun gjorde en del i da hun boede hjemme. Lige nu føles det som en god måde at få tiden til at gå på.

elin61

Værelset ved siden af soveværelse var børneværelse dengang Elin flyttede ind i huset. Men der var planen jo ikke at hun skulle have børn foreløbig så det blev lavet til et hobbyrum. Nu skal de måske til at overveje at lave det til et børneværelse igen. Eller det vil sige hun må hellere lige få fortalt Hank at hun er gravid inden hun begynder at pynte med bamser og uroer.

elin62

Hank er lykkelig uvidende. Han passer sit arbejde og gør som han plejer når han har fri. Han har dog godt lagt mærke til at Elin har lagt sig lidt ud, men altså det er jo vinter og hun er jo bare en lille splejs så det er nok kun godt med lidt sul på kroppen til at holde varmen.

elin63

Elin er ved at være nået til et punkt hvor hun har vænnet sig til tanken om at være mor og hun har forberedt sig på både situationen som lykkelig børnefamilie og som enlig forælder, afhængig af hvordan Hank reagerer. Nu kan og vil hun ikke trække den længere.

elin64

Hun får fortalt Hank hendes lille hemmelighed og heldigvis bliver han hverken sur eller skuffet. Han bliver til hans egen overraskelse ramt af en øjeblikkelig lykkefølelse og kan slet ikke forestille sig en situation hvor han ikke skulle have lyst til at opforstre et lille barn sammen med Elin.

elin65

Nu skal Hank nok passe godt på sin lille familie og sørge for at intet ondt vil ske dem.

elin66

Men måske skulle han starte med at få skiftet brændeovnen, for nu er den gal igen!

elin67

Hank får heldigvis slukket ilden endnu en gang, men beslutter at indtil den er skiftet er det strengt forbudt at tænde op igen. Han skal ikke risikere at udsætte Elin og deres lille baby for fare nogensinde igen.

elin68

Elin er begyndt at nyde synet af sig selv og hendes voksende mave. Det er smukt på sin egen særlige måde. Hun har også fået en glød som end ikke alverdens make-up produkter kunne gøre.

elin69

Hank læser trofast om det at blive forældre i de bøger som Elin har købt og han bliver forundret for hver side han vender. Det er begyndt at gå op for ham at deres liv er forandret for altid og der ikke er nogen vej tilbage nu. På en måde lidt skræmmende men alligevel så rigtigt. Tænk at han skulle sidde her og tænke sådan.

elin70

elin71

Julen nærmer sig og der er amoriner i luften. Også Hank kan se Elins særlige glød og det kilder i maven, hver eneste gang han ser hende. Han sørger for at hænge en mistelten op i gangen, så han har endnu flere undskyldninger for at kysse løs på Elin.

elin72

I år skal juleaften holdes hos Hank og Elin og de er gået i haven for at pynte op til familien kommer. Der skal snemænd, sneengle, igloer og ikke mindst en masse lyskæder til, således at stemningen bliver helt perfekt.

elin73

Det går op for dem at denne jul faktisk er deres første jul sammen og samtidig også den sidste uden et barn. Det er gået ret stærkt men det føles som om at de har kendt hinanden altid.

Det bliver spændende at se hvordan det går dem når familien pludselig øges fra to til tre. Men først skal julen lige overstås.