Familien Severinsen – Del 37

Der er gået et lille års tid siden sidst vi besøge Familien Severinsen…

Elin klør på med studiet og er efterhånden kommet i stand hos flere større aviser og blade som freelance journalist. Hun er god til at skrive en historie og selvom personen hun skriver om ikke er kendt, så er hun alligevel i stand til at få læseren til at føle trang til at vide mere.

elin46

Den seneste hun skriver artikel om er hendes bedste ven Bilal.

elin47

De sidste par uger har Elin været lidt utilpas og hun er begyndt at mistænke at hun måske er gravid…

elin48

Hun kaster op hver morgen, har ømme bryster og hendes humør svinger urimeligt meget. Det er næsten synd for Hank at han skal stå model til hendes urimelige adfærd, men lige nu har hun det sådan at hvis han har gjort hende gravid, så er han selv uden om det. Det er jo ikke fordi hun ikke vil have børn, men hun havde måske gerne ventet et par år. elin49

En snestorm raser ind over byen og Elin holder sig indenfor med en spændende bog, mens Hank er ude og holde styr på trafikken og advare folk om at køre ordentligt.

elin50

Bilal kommer forbi da han er ude og gå tur og han tilbyder at lave mad til Hank og Elin, da han godt kan se at Elin er lidt utilpas. Han har godt lugtet lunten og mistænker også at hun er gravid, men han siger det ikke højt. Hun virker lidt som om, at hun er i en form for benægtelse lige nu.

elin51

Hank kommer hjem ud på eftermiddagen og fortæller om hvad han har oplevet i det tossede vejr. Bilal ser på en måde lidt op til Hank, han gad også godt være politimand, men lige nu læser han til pædagog, da han også gerne vil arbejde med børn. Men lytte og lære kan man jo altid. Han er en inspirerende mand ham Hank!elin52

Da maden er spist, stormen har lagt sig og Elin har det bedre går de uden for og starter en sneboldkamp. Og pludselig bliver man som en 8-årig igen :-)elin53

elin54

elin55

Da de har fået nok af kulden sender de Bilal hjem og går ind og får tændt op i pejsen og får varmen igen.elin56

Elin gør noget hun har forsøgt at tage sig sammen til et stykke tid. Hun tager en graviditetstest og får bekræftet hendes mistanke. Hun er gravid!elin57

Hank er stadigvæk uvidende. I det øjeblik hun ser resultatet på testen er det som om alting forandres inden i Elin. Ligepludselig har hun et brændende ønske om at få det her barn og er fascineret af tanken om at der vokser et lille væsen inde i hende. Det her er stort!elin58

Elin er en del hjemme fra skole lige for tiden, da hun er meget utilpas på grund af graviditeten. Hun har det godt med at være ude i kulden – det føltes som om hun får mindre kvalme af den friske luft. Hank har opsat et teleskop, som hun bruger meget tid på at kigge i.

elin59

Elin bruger meget tid på at studere sit udseende for tiden. Hun synes hun kan fornemme at hun forandrer sig time for time. Kan det nu også virkelig passe? elin60

Når hun er træt af at være hjemme i haven går hun rundt i byen. Hun elsker at komme i boghandlen – så meget inspirerende læsning på så lidt plads. Hun har købt et par bøger til kommende forældre men har indtil videre bare gemt dem i et skab. Hun venter på det rette tidspunkt at fortælle det til Hank. Hun tror ikke at han bliver sur og skuffet men alligevel er hun lidt nervøs for at skulle fortælle ham det…

elin61

Da hun kommer hjem fra sin gåtur kan hun se et underligt orange skær fra vinduet. Hun skynder sig ind og opdager til stor forfærdelse at der er gået ild i stuen! Hank er heldigvis i fuld gang med at forsøge at slukke den, men tænk hvis han ikke var kommet hjem, så havde huset måske været brændt helt ned. Hvordan kunne hun også være så uansvarlig at gå hjemmefra med ild i en åben pejs. Puha hvor har hun dårlig samvittighed nu. Måske hun bare skulle lette hjertet en gang for alle og komme ud med alt det der nager hende.