Familien Severinsen – Del 29

Sidst forlod vi Lily og Rainer, netop som Lily fik veer. Rainer var ved at gøre klar til at køre på sygehuset da Lily siger til ham at det er der ikke tid til og at han skal ringe efter hendes jordemoder. Inden de får set sig om føder Lily en lille fin baby. En lille pige!

 

Rainer holder den lille ny skabning og beundrer hvor fin og ny hun er.

Gustav har de lukket inde på hans værelse med noget mad og sit legetøj. Han skal ikke se sin mor i denne tilstand. Hun er nemlig ikke helt færdig endnu. Det viser sig at maven ikke kun gemte på én pige!

To små piger blev det til. Lille Julie med lyse dun på hovede og ligeså lille Sara med kulsorte hårstrå.

Det var ikke ventet! Det var slet ikke ventet… To babyer?! Hvordan kan lægerne have misset det ved undersøgelserne? Puha for en mundfuld. Lily og Rainer elsker naturligvis begge piger lige højt og kan slet ikke forestille sig at de kun havde den ene af dem. Men de må konstatere at de er blevet en halvstor familie på kortere tid end først forventet.

Rainer tager sig rigtig godt af Gustav der er nysgerrig og ivrig efter at lære at gå og tale, mens Lily synes hun ikke bestiller andet end at amme og skifte ble på tvillingerne.

Heldigvis er tvillingerne nemme for nu og de er gode til at sove når de skal. Om eftermiddagen plejer Lily at få en god lur, mens Rainer får lagt dem til at sove, for så at underholde Gustav alene et par timer.

Lily og Rainer elsker deres liv lige nu. Det kunne ikke være mere perfekt med tre smukke og dejlige børn, en lovende fremtid og ikke mindst en hel nattesøvn.

Lily står tidligt op hver morgen for at give pigerne mad og en tør ble inden hun går ned til Gustav, der som altid er vågen meget tidligt.

Det er utroligt så meget den lille fyr ligner sin far.

Gustav er lattermild, drillesyg og stædig. Han har det ikke fra fremmede og Lily er spændt på at se hvor mange flere af hans karakteristika de får at se inden han fylder to. Det går så stærkt!

Næste gang vi besøger den stødt voksende familie, skal vi se hvordan det går med at have tre små krævende børn i huset. Det virker næsten for nemt nu, eller…?