Familien Severinsen – Del 18

Efter Jørgen friede til Marietta, har det unge par nydt tilværelsen og hinandens selskab. De har en hverdag der er ulig de fleste andres, og de bruger det meste tid på at spille spil i haven, grille, tage til koncerter og fester og så øver Jørgen sig selvfølgelig på sin sang og dans, mens han forsøger at få aftaler i hus på de forskellige spillesteder i byen. Men det er ikke nemt, heller ikke selvom man er Jørgen!

Marietta arbejder i den lokale spasalon og giver ansigtsbehandlinger og massage til alle de velhavende beboere i byen. I virkeligheden ville hun ønske det var hende der lå på bordet og modtog behandlingerne i stedet for at give dem. Hun elsker luksus og at være i centrum. Marietta har dog aldrig været særligt boglig og er derfor aldrig rigtig kommet i gang med en uddannelse og da hun så fik jobbet via hendes mors veninde så slog hun til. Det er trods alt bedre end slet ikke at have penge, sikke et usselt liv man så skulle leve. Desuden har Jørgen en god opsparing fra hans forældres arv, som hun satser på kan bruges til at shine huset op, efter deres bryllup. De har dog ikke sat en dato endnu, men Marietta ved én ting… Hendes kjole skal være en ægte prinsessedrøm af en kjole. Hun skal være i centrum HELE dagen, præcis som hun fortjener det…

Jørgen gider egentlig ikke tænke så meget på bryllup lige nu. For ham er det vigtigste at få succes i sin karriere mens han er ung og flot. Men Marietta synes at være vild med at planlægge bryllup, så det kan han passende lade hende om. Lige nu skal han gøre mentalt klar til en meget vigtig audition han har i morgen på den største scene i byen.

Jørgens audition går bedre end forventet og scene-manageren elsker hans stil og de aftaler derfor at han får lov at optræde den kommende lørdag. Det her er stort! Det kunne blive et gennembrud… Eller et flop… Det afhænger jo lidt af om der kommer publikum eller ej. Og selvfølgelig om de overhovedet kan lide Jørgens show.

Han fejrer sit gennembrud ved at invitere Marietta på picnic i parken. Marietta synes måske godt han kunne have flottet sig og inviteret på restaurant, men picnic er jo også meget hyggeligt. Han har trods alt selv lavet maden og alt muligt.

Det er blevet lørdag og dermed dagen for Jørgens optræden. Fremmødet er beskedent, men der kommer dog flere og flere til som koncerten skrider fremad. Marietta er selvfølgelig også til koncerten sammen med Jørgens familie. Hun er stolt af ham, endelig får han det han har drømt om så længe.

En lokal journalist overværer koncerten og skriver en meget flot anmeldelse og der går ikke mange dage før Jørgens kalender er fuldt booket samtlige weekender de næste to måneder. Han elsker det! Det er dog hård kost og han må lægge sin livsstil bag sig og træne hårdt for at få et show klar til alle de koncerter. Det betyder desværre også at han ikke har så meget tid til at hygge med Marietta, hvilket han synes hun tager overraskende hårdt. Hun er begyndt at vrisse af ham og synes en smule jaloux.

En dag da Jørgen står op møder han en sur og tvær Marietta i stuen. Hun har tydeligvis noget på hjertet hun skal ud med og Jørgen kan ikke gøre andet end at tage imod. Hun anklager ham for at være krævende, opmærksomhedshungrende og egoistisk. Hun er træt af at alt handler om ham og at der aldrig er fokus på hende mere. Jørgen mumler noget med at hun er en diva og at hendes mor er en lama og så går det for alvor skævt. De er begge helt oppe i det røde felt og Jørgen har endda tømmermænd oven på gårsdagens koncert og opfører sig bestemt heller ikke fra sin bedste side. Det er tæt på at ende ud i en slåskamp, men Jørgen får til sidst bedt Marietta om at gå sin vej inden han gør noget han kommer til at fortryde.

Det var ikke lige den start på dagen Jørgen havde regnet med… Da han sidder på sin bænk og spekulerer lidt over hele situationen kommer en sød lille kat forbi og er vældig legesyg. Jørgen leger med den en times tid og får derved afledt tankerne lidt fra det hele.

Jørgen kunne til sidst ikke holde ud at være derhjemme mere og beslutter sig for at tage hjem til Theodor og Erin. Her kan man altid finde et kram og moralsk opbakning. De kan straks se på ham at noget er galt og han fortæller hvad der er sket. De insisterer på at han bliver natten over og får lidt god mad og kærlig omsorg.

Jørgen søger ned i kælderen, hvor han har brugt så mange timer i sin barndom. Hans følelsesmæssige tilstand inspirerer ham til at skrive en sang… Det er en blues og den er ikke just en munter en af slagsen, hvilket ellers normalt kendetegner Jørgens musik. Til gengæld viser den en helt anden side af ham end man tidligere har set.

Om natten sover Jørgen på sit barndomsværelse igen. Det er længe siden det sidst er sket, men det føles trygt og godt. Det er dejligt at have et hjem, man kan tage tilbage til, når livet ikke går som planlagt.

Næste gang vi besøger Jørgen, må vi se om ham og Marietta kan redde deres forhold eller om det hele er ødelagt…

[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][poll id=”8″][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]