I sidste uge var vi vidne til et gensyn mellem Lily og Reinar… Det var et af de magiske øjeblikke!
Den magi der engang var mellem de to unge mennesker genopstod og de er nu som nyforelskede igen. De tilbringer de fleste ledige stunder sammen, enten hjemme hos Lily eller også tager de på date et sted i byen.
I dag har Reinar inviteret Lily på Micks bar, hvor de hygger sig med at spille pool og diverse arkadespil. De er begge to konkurrencemennesker, så bølgerne går højt når de spiller mod hinanden. Dog altid på en kærlig måde.
Aftenen er på alle måder fantastisk og er er romantik i luften!
Lige pludselig sker der dog det at bartenderen får det rigtig dårligt. Lily bliver hentet til baren, fordi nogle havde hørt hun var medicinstuderende. Heldigvis er hun i stand til at hjælpe ham og som tak giver han fri bar til alle gæsterne hele natten.
Det gik vildt for sig med den der frie bar og Reinar har haft dage, hvor han var mere frisk. Derfor bruger han lørdagen på at se tv, drikke cola og spise junk. Masser af junk. Faktisk har han spist lidt rigeligt junk efter han begyndte at studere, men der har også været mange dage med tømmermænd.
Tit og ofte bruger Lily og Reinar søndagene hjemme hos Erin og Theodor. De elsker Reinar, han er sådan en god dreng og Lily er så glad i hans selskab. Derfor er de heller ikke sene til at give ham deres accept, da han fortæller dem at han gerne vil gifte sig med deres datter.
Lily er begyndt at dyrke en lille køkkenhave. På nogle punkter skiller hun sig lidt ud fra de andre studerende, men på den anden side skal man jo næsten udnytte at man har et lille hus med have?
Reinar og Theodor er blevet gode venner. Og de har så meget tilfælles og noget tyder på at Theodor måske kan hjælpe Reinar med at skaffe en praktikplads på hans arbejde. Jørgen, Elin og Erik synes også Reinar er en flink fyr. Måske lidt mere nørd end hvad godt er, men at han er rar kan man ikke tage fra ham…
Det der junkmad i weekenden er begyndt at tage overhånd, så Rainer er begyndt at træne lidt efter skoletid. Ofte svømmer han i den lokale pool og han er allerede begyndt at kunne se lidt resultater.
Det er ofte Reinar der laver mad til dem og han er også begyndt at lave mere sund mad end tidligere. Lily tager ikke rigtig på af noget som helst, men spiser tilgengæld alt hvad der bliver serveret. Og Reinar er faktisk en ret god kok!
Nu er det efterhånden officielt at Reinar er flyttet ind hos Lily. Flyttepapirene er sendt til posthuset og hans få ejendele er allere flyttet over. De har endda haft overskud til også at sætte huset lidt i stand, så det er lidt mere moderne.
En dag da de begge er kommet hjem fra deres respektive praktiksteder og fjoller lidt rundt med hinanden, virker det pludselig så rigtigt. Reinar falder på knæ og frier til Lily!
Fortsættes i næste afsnit…