Få Sims 4 galleriet som app

Er du vild med at kigge igennem Sims 4 galleriet og alt hvad det har at byde på af huse og simmere? Så vil du måske blive glad for at høre, at du nu kan få Sims 4 galleriet som en app på din mobil.

 

Det kan du med Sims 4 galleri app’en

Galleriet giver dig mulighed for at dele og downloade fantastiske kreationer fra fællesskabet, og nu kan du få adgang gennem din internetbrowser eller en mobilapplikation. Det bedste er, at hvis du logger ind med din Origin-konto, får du mulighed for at gemme dine favoritter, så de automatisk bliver downloadet, næste gang du spiller The Sims 4.

Når du er logget ind, kan du søge på forskellige nøgleord i Galleriet. Du kan også “synes godt om” og kommentere på dine favoritter. Du kan dele alle kreationer i Galleriet med dine venner ved at bruge de unikke links, der hører til genstandene. Du behøver ikke engang at eje The Sims 4 for at se Galleriet, men adgangen til visse funktioner vil være begrænset. Hvis du ikke er logget ind med en Origin-konto, vil du kun kunne se indhold fra Maxis.