Nu da familieforøgelsen var på vej så var Clarice og Cid enige i at de skulle have et andet hus at bo i. Et lidt mere familie venligt et måske, derfor gik de i gang med at kigge rundt i nabolaget efter et hus de ville kunne købe. Heldigvis havde Clarice tjent godt med penge på arbejdet, så det var intet problem.
Deres søgen var bestemt ikke forgæves! De fandt den dejligste lille gård, en boligtype de aldrig havde forventet at se på en paradis ø som denne. Men her var den! Der var endda en lille fold så de kunne få en lille pony hvis de havde lyst til det. Soveværelset var bestemt også dejligt, og de kunne nu at indrette barneværelset inden den lille kom. Huset lå også næsten op og ned af Clarices arbejdsplads, så de var ikke i tvivl om at her skulle de bo! Derfor flyttede de også med det samme hen til den lille gård for at starte deres nye liv op.
De var sådan set kun lige flyttet ind om morgenen, hvor Clarice begyndte at få utrolige smerter om aftenen. Hun syntes at hendes mave var vokset utroligt stor, større end hun havde set nogen andens. Men det var selvfølgelig nok bare indbildning. Cid han var dog utroligt bange for der skulle ske hende et eller andet, så Clarice måtte lige få hans stress niveau ned, inden de kørte til hospitalet for at få deres barn. Forhåbentlig ville alle komme raske ud derinde fra.
TVILLINGER! Clarice og Cid var blevet rimelig overrasket da lægen havde fortalt dem om de to børn inde i Clarices mave. De havde kun bygget værelse til en! Men det skulle de nok klare, det var jo bare dejligt med en stor familieforøgelse i stedet for en lille. Cid bærer Ozzy på nummer to billede, i mens Clarice bærer Hannibal. Selvom Clarice var godt udmattet, så glædede hun sig alligevel rigtig meget til at skulle se de to drenge vokse op på deres lille nye gård.
Alle hundene var selvfølglig kommet med på gården, og de var meget glade for den store have og sådan de kunne løbe rundt i nu. Derfor var Camille ikke særlig glad for at være lukket indenfor da de havde været afsted på hospitalet. Hun ville vidst gerne udenfor.
Clarice måtte vænne sig til at stå op om natten. Hun var bestemt ikke begejstret for alt dette skråleri og bleer og sådan. Men det var nu egentlig rimelig hyggeligt, for hun havde jo ikke noget imod at tilbringe tid med børnene. Hun kunne godt mærke at Ozzy var Cids dreng, imens Hannibal helst ville mades af Clarice. Måske det altid ville være sådan? At Hannibal bare var mors dreng.
Cid havde altid været lidt at et natmenneske, så det var ikke så slemt for ham at være oppe midt om natten. Derfor var det mest ham der ordnede børnene om natten, imens Clarice så gjorde det om dagen hvor Cid sov. Hundene var lidt forvirret over denne nye rytme, og kunne ikke rigtig forstå det. Men heldigvis havde de tre hinanden, så de blev skam underholdt. Clarice ville bare ønske hun kunne tilbringe mere tid med hundene, for de blev jo også ældre. Men når børnene blev ældre så blev de jo også mere selvstændige og så kunne hun have tid til hundene der.
Clarice vågnede op en nat og det var ikke på grund af børnene. Hun havde en utrolig kvalme så hun løb direkte ud på toilettet og brækkede sig. Clarice havde lidt bange anelser måtte hun indrømme. Hun kunne da ikke være gravid vel? Ikke allerede det måtte være umuligt. Men dagen efter var der ikke længere nogen tvivl, de skulle have endnu et barn. I starten vidste Clarice ikke helt hvordan hun skulle reagere, men Cid blev simpelthen så glad, og var sikker på at de nok skulle klare den. Derfor blev det jo en glædelig nyhed for dem alle.