I sidste afsnit blev Buster vampyr, og han var meget træt af det. Han er ved at vænne sig til det anderledes liv. En dag kommer Polly forbi. Hun kommer ind ad døren og ser Buster drikke en rød drik. Hun går ud fra at det må være blod. Polly væmmes ved tanken, men hun ignorerer det bare. Hun lægger også mærke til at han har lavet sin garage helt om i farverne. Buster siger at det er fordi det passer bedre til sådan en som han er blevet.
Polly har en gave med. Hun har købt et keyboard til Buster. Han bliver helt overvældet og rørt, og han sætter sig straks til at spille. Da buster har spillet lidt går de udenfor.
Buster kigger ned i jorden for at tage mod til at spørge om de skal være kærester. Polly svarer ja! De er meget lykkelige, og Buster burde egentlig tage på arbejde, men han vælger at blive hjemme sammen med Polly.
Mørket er efterhånden ved at falde på og Buster får meget energi. Det er som om han ikke er sig selv. Han bliver meget fokuseret på hendes hals, den er så smuk.
Pludselig bider han Polly i halsen. Han kan ikke styre sig selv. Polly får et chok og støder sig selv væk fra Buster. ”Nu er det på tide, at jeg skal hjem”, siger hun og skynder sig af sted.
Buster er forvirret. Han er meget ked af det, og han kan ikke forstå hvad han havde gjort. Derfor griber han guitaren. Han bliver mere afslappet af at spille og så går han i seng.