Indtil Sims 3 Lev Livet kom, har det at have børn og være barn i The Sims været en relativt passiv beskæftigelse. Der har bare aldrig været så forfærdelig meget for dem at lave udover at gå i skole, komme hjem, se tv eller lege med dukkehuset. Men det ændrede sig med Lev Livet, som er en udvidelsespakke der fokuserer på netop det at tilføje mere liv til spillet.
Med Lev Livet bliver det altså sjovere at have børn i husstanden, for pludselig kan de lave mange flere ting, og lære flere ting som de kan få brug for senere i livet.
Nye aktiviteter for børn i Sims 3 Lev Livet
Aktiviteter efter skole
Dine børn kan nu blive tilmeldt aktiviteter efter skole, såsom at blive spejder eller begynde til ballet, og de kan øge deres niveau i begge disse fag. Går din simmer til ballet vil han/hun fx lære nye stillinger såsom en pirouette. At tilmelde dine børn til disse aktiviteter kan også være en god måde at få dem ud af huset på, hvis du fx har en stor husholdning. Børnene tager direkte fra skole til deres aktivitet.
Du kan lade dine Simmer børn begynde på en aktivitet, ved at lade en voksen tilmelde dem igennem en computer eller telefon.
Fantasiven
Dine Simmere vil fra nu af pr. automatik få en kludedukke/fantasiven, hvis du altså har dem fra babyer af. Kludedukken følger dine babyer efterhånden som de vokser op, og de vil til sidst kunne blive transformeret om til en rigtig simmer i husstanden. Læs mere om fantasivennen her.
Udflugter med skolen
Du vil opleve at dine børn af og til får besked om, at de skal på udflugt med skolen. Udflugten kan fx være til den lokale politistation, og dagen hvor de er afsted vil du få opdateringer i form af beskederne i højre hjørne om hvordan de opfører sig – som regel er det ikke positivt ;). Udflugterne vil ofte give dem en lille gave/objekt med hjem i rygsækken de kan stille på en hylde eller bord.
Legehuset i træet
Har du din egen have med lidt ekstra plads, så kan du nu sætte legehuset i træet som dine børn kan more sig i dagen lang. Der er 3 forskellige varianter af træhuset, alle til samme pris (The ordinary Kid’s Clubhouse, Sci-Fi Hideaway or Princess and the Pauper’s Castle er navnene på Engelsk). Træhuset kommer med forskellige muligheder, som fx. at dine børn kan sove i det, hælde vand i hovedet på en anden simmer udenfor, og de kan også lave regler som fx at ingen drenge må komme ind. Ret sejt! Du finder legehuset i købsmenuen.
Kemisæt
Er din simmer lidt af en stræber, eller bare vild med naturvidenskab, så kan de nu fra barnsben træne deres logik ved at bruge kemisættet. Kemisættet lærer dem at lave forskellige eliksirer, nogle som kan blive brugt på mindre venlige måder som fx. at tisse i bukserne.
Udklædning
Simmerne elsker udklædning! Og du vil nok ofte se at de gerne vil klæde sig ud, lege i udklædning eller at de gerne vil have udklædningskassen hvis de ikke allerede har den. De kan klæde sig ud som astronauter, prinser og prinsesser, og en dinosaur.
Legeplads
Udendørs aktiviteter er vi vilde med! Derfor er det også ekstra fedt at der med Lev Livet nu er kommet fine legepladser til ens børn. Her kan de i sandkassen bygge sandslotte og begrave skatte, eller de kan lege med det ekstra udstyr der kommer til legepladsen. (Fx en bom, automatiske gyngeheste, vipper, rustchebane) De kan også lege hinkerude som er underholdning for hele familien hvis du vil det – og så booster det også deres kondi.
Undervands eventyr i badekaret
En anden mere rolig og huslig aktivitet er, at dine børn kan hoppe ned i badekaret og tage på undervandseventyr. Det finder de underholdende og gør dem rene samtidig, til gengæld kan de godt bruge ret lang tid på det!
Køre bil på sofaen
Er det sløjt med pengene og har din familie ikke lige råd til et tv eller andre seje og dyre ting, så kan dine børn underholde sig med noget så simpelt som at køre i bil på sofaen – helt uden en bil!
Som du ser er der masser af nye aktiviteter for børnene de kan gå i gang med, og vi er ret vilde med dem! Det gør bare lige spillet dét sjovere. Hvad beskæftiger dine børn i The Sims sig oftest med?
Køb Sims 3 Lev Livet
> Køb Sims 3 Lev Livet hos CDON for kun 179kr