Som lovet får I hermed et par billeder fra fredagens besøg til Gamescom konferencen, et sted hvor spilnørder fra hele verden mødes for at være sammen om at .. Tja, nørde spil! Super sejt synes vi, og hvis du er vild med spil burde du helt sikkert overveje at besøge Gamescom næste gang det afholdes, du får stensikkert en på opleveren.
Der var vanvittigt mange mennesker til Gamescom! Med en klar overrepræsentation af mænd ;) Det er det eneste sted vi har været, med så mange mennesker, uden kø til dametoilettet!
Cosplay (costume roleplay) så vi en hel del til på Gamescom. Hardcore fans klæder sig ganske enkelt ud som deres favorit karakterer i spillene. Drengene var f.eks. vilde med den yndige unge blonde dame på billedet herunder ;)
Der var mange mænd i uniformer den dag. Hvis der var kommet reel militær havde vi bestemt ikke opdaget det.
Sådan set det ud når man gik ind i bare en af de mange områder der var reserveret til de forskellige spil. De hvide gange blev helt forvandlet til et spilunivers med lyd, leg, og masser at se på. Sims 4 var placeret sammen med Battlefield og Fifa, bl.a.
Ved Sims 4 standen var der mulighed for at spille Sims 4 Create a Sim demoen. Der var laaang kø til det, ligesom der var ved alle de andre spil i øvrigt.
Vi rejste med Joyce der er Community Executive hos EA i norden, Alexander der ejer norske SimGoodie og Sanna der administrerer de officielle Sims Facebook sider i Sverige og Finland.
Inde i EA’s community lounge var der stillet op til Sims 4 præsentation med Senior produceren Lindsay Pearson, og derefter 2 timers spilletid med Sims 4 for os. Vi fik ved en fejl en computer hvor Sims 4 var indstillet til Svensk, fordi teknikerne mente det var dansk ;) Men hey så lærte vi nogle nye ord! Myspys på svensk er hvad juhuu er på dansk – vi troede det betød et kys.
Lindsay vinker til jer alle!
Simfans sidder og prøver Sims 4 med SteelSeries udstyr i form af Sims 4 høretelefoner og mus.
Sådan så computeren ud vi spillede på
Vi spillede med familien ‘Pancakes’ som de så sødt hed. I højre hjørne af skærmen ser man behovpanelet og til venstre simmerens ikon. Hele baren forneden er blevet enormt raffineret i forhold til tidligere simspil. Det er super sejt!
Læs mere om hvad vi fandt ud af omkring Sims 4 på Gamescom her.