Afsnit 9 – Vår og vokseværk

Før nogen ved af det, er vintermånederne gået, og snemændene, som tvillingerne byggede, kæmper for livet, idet sne bliver til slud og slud til regn.

Men det gør nu ikke rigtig noget – for det er forår!

Connor spørger jævnligt til sin mor, og selvom Bertel af og til overvejer, om han burde svare noget andet, ender han altid med at sige, at hun er syg og ondskabsfuld, og at børnene bare skal være glade for ikke at se noget til hende. Han mener, at tvillingerne bør kende sandheden, og sparer dem derfor ikke for detaljer. Så kan det være, at de bedre forstår hans beslutning om at overtage hele forældremyndigheden.

Connor synes nu stadig, at det er meget mærkeligt. Hvad nu, hvis hun har ændret sig, og gerne vil se dem? Nu hvor hun er kommet ud af fængslet, kan det da meget vel være, at hun har genovervejet situationen?

Bertel kan godt mærke, at det med Olivia går Connor på…

Og er derfor ekstra gavmild med kram og kys. Dog er han sikker på, at det går over snart – nogle børn er bare lidt sartere end andre.

Chloé, derimod, synes ikke at have nogen synderlige problemer med Olivias fravær. Hun bliver mærkbart ældre, og har hele tiden gang i nye ting med nye mennesker. For tiden bor hun nærmest mere ved sine venner, end hjemme i overkøjen, synes Bertel.

Bertel selv kan også godt mærke, at han bliver ældre. Der dukker nærmest en ny rynke op hver morgen, og det irriterer ham grueligt. Midtvejskrise, ville nogen måske sige. Men det synes Bertel selv, han er alt for ung til…

Til hans forsvar arbejder han også enormt meget for tiden. Måske er det det, der forårsager rynkerne? I hvert fald er det som om hele byen pludselig har brug for at få opklaret alverdens småting.

Bertels lange arbejdsdage giver Connor og Chloé mange eftermiddage sammen. Så når Chloé ellers er hjemme, plejer de at cykle over til forårsfesten ovre i skoven, hvor der hvert år arrangeres den årlige æggejagt. Børn og voksne løber ind og ud mellem hinanden og stirrer ned i skovbunden i håb om at finde de små, chokoladefyldte æg.

Derudover har Connor faktisk fået sig en ven. Så selvom hans mor fylder meget i hans tanker, virker det til, at han er begyndt at interessere sig for jævnaldrene – i hvert fald lidt. Hans nye ven hedder Maja, og de to nyder at være sammen. Den anden dag da de var på legepladsen, var det for første gang så varmt, at man kunne smide jakken, hvilket Connor straks gjorde.

Og selvom de bliver større med lynets hast, er der nu stadig en gang i mellem tid til eventyrverdener og udklædning…